Polonæse, processionsdans med geometriske dansefigurer. Den er af polsk oprindelse fra 1500-tallet og blev især i 1800-tallet populær som selskabsdans.

Faktaboks

Etymologi
Ordet polonæse kommer af fransk polonaise 'polsk'.

Polonæse er også navn på en dansk folkelig pardans, udført til melodier med polonæserytmik. Se også polskdans og nationaldans. Musikken til polonæsen står i 3/4-takt og optræder undertiden med den italienske titel polacca.

I kunstmusikken forekommer den bl.a. i baroktidens suite, men kendes især i form af karakterstykker for klaver af Frédéric Chopin, for hvem den blev symbol på polsk nationalfølelse. Desuden blev den indlagt i operaer, syngespil, kammermusik osv.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig