Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

morris dance

Oprindelig forfatter AGiu Seneste forfatter Redaktionen

morris dance, processionsdans med mange figurer og varianter. Dansen kendes siden 1400-t.s England og blev genoplivet i begyndelsen af 1900-t. af danseforskeren Cecil Sharp og selskabet The English Folk Dance and Song Society. I slutningen af 1900-t. er danserne som oftest en gruppe mænd, klædt i hvidt med bjælder på tøjet; de kan være udstyret med forskellige danseredskaber såsom sværd, stokke eller tørklæder. Til gruppen hører bl.a. en narrefigur og en mand i kvindeklæder. Morris dance danses til musik i 2- eller 3-delt takt, spillet fx på violin, concertina eller harmonika. Se også moresca.

Annonce

Betegnelsen morris dance er engelsk, af middelengelsk moreys, af latin maurus 'maurer', og dance 'dans'.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Anca Giurchescu: morris dance i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. august 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=127662