• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

menuet

Oprindelige forfattere JS-P og Urup Seneste forfatter Redaktionen

/@api/deki/files/19537/=ud_a_251658.mp3?revision=1

menuet, (fr., af ældre fr. menuet 'lille, tynd', af menu 'lille', om de små dansetrin), fransk dans, som blev optaget ved det franske hof ca. 1665, da den afløste couranten som præsentationsdans. Dansen er en pardans, hvis grundfigur har form som et Z, på hvilket de dansende passerer hinanden og bytter plads med seks "menuettrin", hvert sammensat af fire trin fordelt over to takter. Tempoet var først livligt, men blev senere mere roligt.

Menuetten gik af mode som selskabsdans ca. 1800, men danselærerne fremhævede fortsat menuetten som den dans, der frem for alt gav legemet ynde. Også på teatret fik menuetten særlig status, og i Danmark opnåede den med Kuhlaus menuet i J.L. Heibergs skuespil Elverhøi (førsteopført 1828) stor udbredelse hos danselærerne. I det folkelige miljø anvendtes menuetten i 1700-t. som bryllupsdans, og i Danmark og Finland har den overlevet i folkelig tradition frem til nutiden.

Musikken er i tredelt takt (normalt 3/4) og består ofte af kun to repriser a otte takter. Menuetter optræder ofte i par, hvoraf den anden menuet udgør en kontrasterende trio. I kunstmusikken optoges menuetten (med trio) i suiten, og den var ofte tredjesatsen i den wienerklassiske strygekvartet og symfoni, hvori den senere afløstes af en scherzo.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Schou-Pedersen, Henning Urup: menuet i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. maj 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=124241