• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

kagura

Oprindelig forfatter WFli Seneste forfatter Redaktionen

kagura, (jap. 'gudemusik'), forskellige former for japansk rituel optræden oprindelig fra 200-500-t. knyttet til shintoreligionen og dens årsfester. Den højtidelige mikagura består af dans og musik, som opføres ved det kejserlige hof og større shintohelligdomme, mens satokagura er dens folkelige modpol, hvor dansene, ofte med maskerede udøvere, i højere grad har mimisk og komisk karakter. Se Japan (teater og dans).

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Willie Flindt: kagura i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=103013