Française, (fr., fork. af danse française 'fransk dans'), selskabsdans af fransk oprindelse udført af par over for hinanden; dansen består af 5-6 ture (oprindelig selvstændige kontradanse) og er i nodebøger benævnt quadrille med musik fra populære teaterstykker. Dansen blev indført i Danmark i 1820'erne.