• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

fandango

Oprindelig forfatter Torp Seneste forfatter Redaktionen

fandango, (sp., af ukendt opr.), andalusisk dans med rødder i sigøjnernes kultur. Fandango er en variant af flamenco og danses parvis i 6/8- eller 3/4-takt til akkompagnement af guitar og kastagnetter. Den optræder tillige som scenedans, fx i Bournonvilles ballet Fjernt fra Danmark (1860). Se også karakterdans.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lisbet Torp: fandango i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 7. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=74264