Courante, (fr. præs.part. af courir 'løbe'), barokdans, der især var populær i 1600-t. Den franske courante var en relativt langsom majestætisk dans i tredelt takt med glidende trin og raffinerede bevægelser. Den italienske renæssancedans corrente var livligt hoppende, oftest i hurtig seksdelt takt. Fra anden halvdel af 1600-t. blev courante en af de faste karakterdanse i den instrumentale suite, som regel anbragt efter allemande, hvis tema den undertiden varierede.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.