Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Storbritannien - dans

Oprindelig forfatter EAsc Seneste forfatter Redaktionen

Ballet

I 1700-tallet blev der i London skabt en række handlingsballetter, bl.a. af John Weaver (1673-1760), og i de følgende århundreder foregik der en livlig danseaktivitet i byen, især med gæstedansere udefra.

I 1840'erne introduceredes den romantiske ballet, men det underholdende dominerede, bl.a. med Pas de Quatre (1845), hvori periodens mest feterede ballerinaer dansede. Sidst i 1800-tallet koncentreredes balletlivet om forlystelsesetablissementerne Alhambra (1871) og The London Empire (1884). På det sidste blev den dansk-britiske ballerina Adeline Genée attraktionen fra 1897.

Åbenheden mod udenlandsk dans fortsatte i 1900-tallet, sideløbende med at London fik et eget danseliv. Ninette de Valois (f. 1898) grundlagde i 1926 en skole. Herfra kom danserne til The Vic-Wells Ballet, der senere blev til The Sadler's Wells Ballet, som i 1946 flyttede til Covent Garden og i 1956 blev til The Royal Ballet. Her var Frederick Ashton hovedkoreograf og blev balletmester i 1963, afløst 1970-77 af Kenneth MacMillan. Senere balletmestre er Norman Morrice (1977-86) efterfulgt af Anthony Dowell (1986-2001). Fra 2003 er Monica Mason balletmester.

I 1920 åbnede den polsk-britiske Marie Rambert en skole, som i 1930 førte til The Ballet Club, fra 1935 Ballet Rambert. Ninette de Valois og Marie Rambert kom begge fra Diaghilevs Ballets Russes ligesom Alicia Markova (f. 1910) og Anton Dolin (1904-83), der i 1951 skabte London Festival Ballet, fra 1989 English National Ballet.

I midten af 1950'erne åbnede London sig for "den ny dans" med London Contemporary Dance School og London Contemporary Dance Theatre, der gav sin første forestilling i 1967.

Moderne koreografer som fx Richard Alston (f. 1948), Christopher Bruce, Michael Clark (f. 1962) og den danske Kim Brandstrup og ikke mindst den meget populære Matthew Bourne, der forbinder det klassiske med det moderne, dukkede op.

Slagkraftige grupper som fx Lloyd Newsons (f. 1957) DV8 Physical Theatre, grundlagt 1986, har også været med til at gøre London til en interessant danseby med teatret The Place som inspirerende centrum. Uden for London er de væsentlige kompagnier Scottish Ballet og Birmingham Ballet.

Læs mere om britisk folkedans.

Læs mere om Storbritannien.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Aschengreen: Storbritannien - dans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=165410