• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Belgien - dans

Oprindelig forfatter BJ Seneste forfatter BlochP

Belgiens første egentlige balletkompagni blev oprettet på Théâtre royal de la Monnaie i 1819. Kompagniet har overvejende været ledet af udenlandske balletmestre, fx i 1800-t. af franskmanden J.A. Petipa og hans søn L. Petipa, hhv. far og bror til koreografen Marius Petipa. En anden franskmand, koreografen Maurice Béjart, overtog ledelsen af balletten i 1959 og gav den internationalt ry og delvis selvstændig status fra 1960 under navnet Ballet du XXe Siècle. Kompagniet blev dog opløst, da Béjart tog sin afsked i 1987. Operahuset i Bruxelles har siden været hjemsted for mindre kompagnier, i 1988-91 for amerikaneren Mark Morris og hans Dance Group og fra 1992 for Anne Teresa de Keersmaeker og hendes Rosas.

Flere belgiske provinsbyer har i årene efter 2. Verdenskrig fået egne balletkompagnier, fx Ballet royal de Wallonie i Charleroi i 1966 og Koninklijk Ballet van Vlaanderen i Antwerpen 1969. Disse klassiske kompagnier har været præget af udenlandske koreografer, mens Béjart i 1970 med Mudra (en skole og et værksted for danseteater) satte en udvikling i gang, som i 1980'erne og 1990'erne har båret frugt med moderne belgiske koreografer som Anne Teresa de Keersmaeker, performancekunstneren Jan Fabre og Wim Vandekeybus og hans Ultima Vez samt Alain Platel og hans flamske Les Ballet C. de la B. Ikke mindst Platels eksperimenter med multikulturelle elementer i dansen har givet inspiration til 2000-tals koreografer som Sidi Larbi Cherkaoui og lederen af hip-hop-kompagniet Hush Hush Hush, Abdelaziz Sarrokh.

Læs mere om Belgiens musik eller om Belgien generelt.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: Belgien - dans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. september 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=45435