Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

karakterdans

Oprindelig forfatter BJ Seneste forfatter Redaktionen

karakterdans, såvel folkedanse som dramatisk karakteriserende danse i den klassiske ballet. Nationaldanse som fx den italienske tarantel, den spanske fandango, den polske krakowiak og den ungarske csárdás indgik allerede i 1500- og 1600-tallet i hofballetter i stiliseret form sammen med danse, der skulle karakterisere erhverv, temperament o.l.

Den ældste bevarede danske ballet, Amors og Balletmesterens Luner fra 1786 af Vincenzo Galeotti forsøger også i en række pas de deux'er at karakterisere forskellige nationaliteter og folkegrupper, fx amagerbønder, gennem dansen.

I August Bournonvilles balletter fra 1800-tallet indgår karakterdansen som et væsentligt element dels i form af stiliserede nationaldanse som skotsk reel i Sylfiden, jaleo i Toreadoren og tarantel i Napoli, dels i form af psykologisk karakteristik af fx troldene i Et Folkesagn.

Annonce

Det klassiske russiske repertoires stilisering er drevet så vidt, at nationale danse som den arabiske dans i Nøddeknækkeren eller den spanske dans i Don Quixote har større lighed med de akademisk korrekte trin end med den originale nationale dans. Den russiske koreograf Mikhail Fokin brød dog med dette princip i 1909, da han skabte næsten autentisk folkedans i Polovetserdansene til operaen Fyrst Igor.

Andre af 1900-tallets koreografer har også forsøgt at genskabe oprindelige danse i en moderne form for karakterdans, fx pionerer i den amerikanske modern dance fra Isadora Duncan til Martha Graham. Se også nationaldans.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Birthe Johansen: karakterdans i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=104114