Faktaboks

Erik Allerslev Jensen
Født
22. maj 1911
Død
10. juni 1994

Erik Allerslev Jensen var biblioteksdirektør i perioden 1960-1975. Han havde afgørende indflydelse på Biblioteksloven af 1964 og dermed på de danske folkebibliotekers struktur og arbejdsfelt.

Erik Allerslev Jensen var bibliotekar ved Frederiksberg Bibliotek 1930-1937, hvorefter han resten af sin karriere arbejdede i bibliotekernes centrale institutioner. Han var leder af Statens Bibliotekstilsyns afdeling for trykte kort 1942-1946, forretningsfører for Dansk Bibliografisk Kontor 1942-1946, biblioteksinspektør i Statens Bibliotekstilsyn 1946-1960 og direktør samme sted 1960-1975. Fra 1946-1956 var han leder af Statens Biblioteksskole.

I 1957-1968 var Erik Allerslev Jensen leder af Den Nordiske Fortsættelsesskole for Bibliotekarer, der lå i Kungälv i Sverige, og i 1960'erne var han centralt placeret i den internationale biblioteksorganisation IFLA.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig