En smudstitel er en bogs titel i forkortet form trykt på forsiden af bladet foran titelbladet. Navnet stammer fra dengang, trykte bøger ofte blev leveret fra trykkeriet i materie med henblik på at blive indbundet hos en bogbinder. For ikke at titelbladet skulle tilsmudses under indbindingen, var bogblokken af trykkeriet blevet forsynet med et smudstitelblad, som bogbinderen ofte valgte at fjerne under indbindingen.

De fleste indbundne bøger – af en vis kvalitet og fra før år 1800 – mangler derfor deres oprindelige smudstitelblad. Industrielt fremstillede bøger efter o. 1800 har stadigt et "smudstitelblad", men det er en del af den færdige bog og er medtalt i bogens paginering.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig