Marginalier er optegnelser eller oplysninger i marginen på en bogside. Marginalier findes i mange former både i håndskrevne og trykte bøger, fx som trykte rubrikker, der skaber overskuelighed eller som brugerens egne håndskrevne tilføjelser til eller refleksioner over bogens tekst.
Faktaboks
- Etymologi
-
fra latin margo (genitiv -inis) 'kant, rand'
Indtil slutningen af 1700-tallet blev der ofte trykt et mindre deloplag af lærde værker på "stort papir", dvs. med bredere marginer, med henblik på at forskeren under læsningen havde plads til sine kommentarer.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.