Imprimatur. I mange danske bøger og småtryk, der er trykt før 1770, står trykketilladelsen at læse foran eller bag på titelbladet. Dekanerne ved Københavns Universitet havde pligt til at censurere bøger, før de kunne trykkes. I typografisk henseende er imprimaturangivelserne meget varierede. I nogle tilfælde har censor givet bogen personlige ord med på vejen, og det var ingen betingelse, at glosen imprimatur blev anvendt i sådanne anbefalende tekster. Som professor har Ludvig Holberg i sjældne tilfælde optrådt som censor, her i en bog fra 1729.

.

Imprimatur er et påtryk i bøger på titelbladets for- eller bagside, som angivelse af kirkens eller den statslige censurs trykketilladelse. I Danmark skulle dette ifølge Danske Lov fra 1683 forekomme i alle bøger; praksis var dog ikke helt konsekvent. Bestemmelsen blev ophævet i 1770, men censur blev praktiseret frem til Junigrundloven 1849.

Faktaboks

Etymologi
Ordet imprimatur er latin og betyder 'må trykkes', af imprimere 'trykke'.
Imprimatur trykt på titelbladets bagside i et latinsk værk fra midten af 1700tallet

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig