Garamond Antikva

Garamond er et skriftsnit opkaldt efter den franske stempelskærer og bogtrykker Claude Garamond, der drev virksomhed i Paris fra ca. 1515 til 1561. Det er en antikvaskrift i renæssancestil, fremstillet ca. 1540. Skriften har siden været nyskåret og støbt i mange lidt forskellige udgaver og været forbillede for mange efterligninger. Først med fremkomsten af nye, brugervenlige digitaliseringsværktøjer i 1980'erne, og en deraf affødt bølge af helt nydesignede skrifter på markedet, fik Garamond Antikva synlig konkurrence som en af de to mest populære bogskrifter i Danmark (se Baskerville Antikva).

I 1920'erne fremstillede skriftfirmaet D. Stempel i Frankurt en version af Garamond Antikva baseret på 1500-talstryk udført med Claude Garamonds originale blytyper. I 1923 kom Monotype med en version baseret på nogle tryk med nystøbte blytyper fra 1600-tallet. Den er i dag den mest udbredte, da den er resident font på de fleste pc'er. Men i 1989 blev Stempels version (lanceret af Linotype) så en af kilderne til en helt nytegnet, digital version designet for Adobe af Robert Slimbach (f. 1956). Og det er måske den mest autentiske af alle versionerne.

Fælles for de forskellige versioner af skriften er den skrå akse i de fleste runde bogstaver og en støttende runding af seriffernes møde med bogstavernes grundstreger. Som de fleste renæssanceskrifter har også Garamond en relativt lille x-højde. Majuskel P har en åben inderform. Serifferne er skrå på alle overlængder og på flere af de små bogstaver (fx i, g og r). Og i modsætning til den originale Garamond fra 1500-tallet er udløbet på de moderne versioners f, g og j meget kort. En tilpasning til maskinsats, hvor bogstavernes designareal (keglehøjden) skal være ens.

Garamond Antikva bruges traditionelt til humanistisk litteratur i mindre bogformater.