Frontispice. Det tidligste portræt, der kendes af Ludvig Holberg, er dateret 1731 og viser Holberg, da han var i midten af fyrrerne. Kobberstikket er udført af Christian Fritzsch i Hamburg; det sidder som frontispice i det første bind af Dannemarks Riges Historie (1732). På latin står Holbergs navn og titler: assessor i konsistorium og professor i historie i København. Hvorvidt Fritzsch har stukket portrættet efter et maleri, en tegning eller efter levende model, vides ikke; der er intet forlæg bevaret.

.

En frontispice er en helsidesillustration anbragt over for titelsiden i en bog. Fra ca. 1500 til ca. 1800 var det almindeligt, at frontispicer blev udført i kobberstik, ofte med et portræt af forfatteren. Traditionen ses ofte videreført i vor tid, især i biografier.

Faktaboks

Etymologi
Ordet frontispice er fransk, af middellatin frontispicium, egentlig 'det at se forsiden', af frons 'pande' og afledning af spicere 'se'.
1.-udgaven af Robinson Crusoe
1.-udgaven af Daniel Defoes berømte roman.
1.-udgaven af Robinson Crusoe

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig