dwarsligger®

I en Dwarsligger® står teksten på langs af bogens ryg.

Af .
Licens: CC BY NC SA 2.0

Dwarsligger® er en bog, hvori teksten læses parallelt med bogens fals, således at en bogside fylder et helt opslag. Ordet 'dwarsligger' er dannet fra hollandsk dwars 'på tværs' og liggen 'at ligge'.

I en Dwarsligger® er bogsiderne dobbelt så store som bogens format, hvad der giver fx teksttunge bøger mulighed for større og mere læsevenlig skrift. Dwarsligger® er beregnet specielt til bøger i lommeformat. Princippet kendes også fra vægkalendere, men som bog har formatet den yderligere fordel, at bogen kan holdes åben med én hånd under læsningen.

Dwarsligger®-bogen blev udviklet i et samarbejde mellem det hollandske bibeltrykkeri Jongbloed og det danske grafiske designbureau 2Krogh i Aarhus og blev lanceret i september 2009.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig