Peter Schöffer var en tysk bogtrykker fra 1400-tallet. Han arbejdede en tid i Johann Gutenbergs værksted i Mainz og gik i 1455 i tjeneste hos den rige købmand Johann Fust som leder af trykkeriet, efter at Fust havde overtaget det fra Gutenberg. Peter Schöffer kan tillægges æren for nogle af de smukkeste tyske inkunabler. Mest berømt er Psalterium Moguntinum, det såkaldte "Mainzpsalter" trykt i 1457.
Peter Schöffer
Faktaboks
Peter Schöffer
- Født
- 1430, Gernsheim, Tyskland
- Død
- 1502, Mainz, Tyskland
- Levetid - kommentar
- Omtrentligt fødselsår
Johann Fusts og Peter Schöffers bomærke og kolofon, som det ses bl.a. på Mainzpsalterets sidste side
Af
Gutenberg Museeet i Mainz/Gutenberg Museum.
Licens:
Mainzpsalteret
Peter Schöffer var ikke oprindeligt bogtrykker, men kalligraf i Paris. Han var flyttet til Mainz, og med sin ekspertise i skriftdesign antager man, at han stod for både bogskriftens design, støbning og trykning hos Johann Fust i Gutenbergs tidligere trykkeri. Kort tid efter Gutenbergs bibel udsendte trykkeriet den 14. august 1457 det såkaldte "Mainzpsalter", som man antager, at også Gutenberg i starten har haft noget at gøre med. Kun Schöffer og Fust står dog i bogens kolofon, som er den første trykte kolofon, vi kender.
Mageløs typografi
Mainzpsalteret er sat i samme teksturskrift som Gutenbergbibelen, men gennemgående i lidt større skriftgrader. Teksturens små bogstaver (minusklerne) er stramme og kantede i gotikkens søjleagtige stil. De store bogstaverne (majusklerne) derimod er runde, symbolagtige og mere i en gammel romansk stil. Men begge bogstavformer er forbilledligt enkle i bogstavtegningen og af mange anset for langt smukkere end de fleste, senere versioner af teksturskriften.
Blandt Mainzpsalterets seværdigheder er også de store, tofarvede initialer, trykt fra graverede messingstempler som kunne skilles ad og indfarves hver for sig – for så at blive samlet og monteret i bogens sats. Man imiterede i bogtrykkets første årtier de håndskrevne bøgers dekorative initialer og farvede begyndelsesbogstaver, den såkaldte rubricering.
Den gotiske skrift teksturen i sin tidligste form som blyskrift til bogtryk. Formentlig designet af Peter Schöffer.
De to udgaver
Værkets første udgave var beregnet på brug i kirkerne, og en anden – typografisk lidt ændret udgave – udkom i 1459, beregnet på de benediktinske klostre. Der kendes i dag 10 eksemplarer af de to udgaver tilsammen – alle trykt på pergament. Der er ingen eksemplarer i de nordiske biblioteker.
Hundrede år på bogmarkedet
Schöffer blev gift med Fusts datter og videreførte trykkeri og boghandel efter Fusts død i 1466. Han levede et langt og produktivt liv som bogtrykker og skal huskes for flere berømte bøger, heriblandt et herbarium, illustreret med træsnit (Hortus sanitatis), og et værk om Sachsens historie (Chronik der Sachsen), som dog først udkom i henholdsvis 1485 og 1492. Ved Peter Schöffers død gik trykkeriet i arv i familien og var aktivt på bogmarkedet helt frem til 1555.
Læs mere i Den Store Danske
British Librarys eksemplar af Mainzpsalteret er som de øvrige kendte ni eksemplarer trykt på pergament og er mageløst i både typografisk og trykmæssig betydning. For hver side, der skulle trykkes, måtte majuskler og initialer indfarves med rødt uden om den øvrige sats, der skulle trykke sort. Det store initial er sammensat af to klichéer, der skulle indfarves hver for sig og kobles sammen i satsen, inden den blev indfarvet og siden kunne trykkes.
British Library, London.
Licens:
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.