Österreichische Nationalbibliothek, der har til huse i Wiens Hofburg, rummer ca. 3 mio. bind (1999) og værdifulde specialsamlinger, bl.a. en stor papyrussamling; den prægtige bogsal, Prunksaal, er bygget i barokstil af J.B. Fischer von Erlach. De vigtigste universitetsbiblioteker er Wien, Graz og Innsbruck. Righoldige og tillige arkitektonisk værdifulde er 1700-tallets klosterbiblioteker, bl.a. benediktinernes Admont, Kremsmünster og Melk samt augustinerkorherrernes Sankt Florian. Folkebiblioteker drives ofte i katolsk regi.

Rigsarkivet i Wien, Österreichisches Staatsarchiv, rummer samlinger fra middelalderen og frem samt især materiale fra centraladministrationen. Institutionens navn stammer fra 1945; meget store samlinger fra tidligere århundreder rummes i habsburgernes Haus-, Hof- und Staatsarchiv, der nu udgør en særlig afdeling af arkivet. I lighed med mange byer i Østrig har de enkelte forbundslande deres egne arkiver.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig