Et bibliotek er en bogsamling, og begrebet bruges også for den bygning eller det lokale, hvori bogsamlingen opbevares.

Faktaboks

Etymologi
Ordet kommer fra græsk bibliotheke, som er sammensat af biblion 'bog', samme ord som bibel, og efterleddet -tek.

Bibliotekstraditionen har i løbet af mange historiske epoker udviklet sig til en verdensomspændende kulturfaktor, der i nutiden manifesterer sig på mangfoldige måder: fra bibliofile privatbiblioteker, private firmabiblioteker, kommercielle informationscentre over halvoffentlige og offentlige folkebiblioteker og institutionsbiblioteker til universitetsbiblioteker og nationalbiblioteker med samlinger i millionstørrelse. Fælles for dem er, at de på en eller anden måde danner ramme om forskning, undervisning og kulturelle aktiviteter.

Af størst interesse er de offentlige biblioteker, og i mange lande indgår de i et nationalt bibliotekssystem med overordnede statslige organer, der varetager koordinering, standardisering, langtidsplanlægning m.v. og sørger for etablering af nødvendige fællesorganer som fx biblioteksskoler og databaser.

Inden for det offentlige biblioteksvæsen findes to hovedtyper: forskningsbiblioteker (tidligere benævnt videnskabelige eller faglige biblioteker) og folkebiblioteker, men der findes overgangsformer.

Forskningsbiblioteker

Forskningsbibliotekernes opgave er at indsamle videnskabeligt materiale såsom bøger, periodica og andre informationsbærende medier, der under ét betegnes dokumenter, og efter en biblioteksmæssig behandling at foretage en aktiv formidling til forskere, studerende, erhvervsliv o.a. interesserede. Processen betegnes samlet som dokumentation, der igen er en del af det ofte brugte begreb BDI: Bibliotek-Dokumentation-Information.

Inden for forskningsbibliotekssektoren kan sondres mellem to klassiske typer: Nationalbiblioteker og universitets- og læreanstaltsbiblioteker, men der findes biblioteker, der varetager begge funktioner.

Nationalbiblioteker

Nationalbiblioteker samler gennem pligtaflevering en så vidt mulig fuldstændig samling af landets produktion af bøger, tidsskrifter og andre tryksager samt mikrofilm og audiovisuelt materiale; ved køb eller udveksling anskaffes udenlandsk litteratur.

Nationalbibliotekerne har som regel også samlinger af musik, kort og billeder (se billedsamling) samt forfatteres og videnskabsmænds manuskripter, breve mv. Nationalbibliotekerne har oftest ansvaret for udgivelse af nationale bogfortegnelser.

Flere europæiske nationalbiblioteker (fx Det Kongelige Bibliotek i København) har deres rod i gamle fyrstebiblioteker af universelt indhold; foruden at varetage nationale biblioteksopgaver rummer de ofte udenlandsk litteratur, i visse tilfælde landets hovedsamling på større eller mindre områder. I mange lande fungerer nationalbiblioteket tillige som det nationale bogmuseum.

Universitets- og læreanstaltsbiblioteker

Universitets- og læreanstaltsbiblioteker erhverver og formidler materiale til gavn for lærere og studerende og stiller det til rådighed for alle andre interesserede, bl.a. gennem det nationale og internationale lånesamkvem.

Blandt universitetsbiblioteker og større fagbiblioteker kan udpeges særlige ansvarsbiblioteker, der forpligter sig til i særlig grad at erhverve materiale inden for et bestemt fagområde, således at andre biblioteker kan formindske deres anskaffelser på det pågældende område. Et større universitetsbibliotek består ofte af en flerhed: hovedbiblioteket og en række afdelings-, institut- og laboratoriebiblioteker.

Til forskningsbibliotekerne må endvidere regnes de fag- og specialbiblioteker, der er knyttet til selvstændige videnskabelige institutioner såsom museer, fagskoler, ministerier, militære institutioner og samlinger af patenter. Mange større og mindre erhvervs- og handelsvirksomheder, dagblade m.m. har organiseret egen biblioteks- og dokumentationsvirksomhed med professionelt personale.

Folkebibliotekerne

Folkebibliotekerne er i Danmark og beslægtede lande for det meste offentligt finansierede og stiller vederlagsfrit et bredt udvalg af bøger, tidsskrifter, musikalier og audio-visuelt materiale til rådighed for alle, således at den enkelte borger kan få mulighed for dygtiggørelse, individuel meningsdannelse, information om samfundsforhold og kunstnerisk oplevelse.

Folkebibliotekerne betjener ved filialer, bogbusser o.l. i princippet alle beboere i lokalsamfundet samt yder biblioteks- og dokumentationstjeneste til det lokale erhvervsliv. Store folkebiblioteker, fx i USA, har så omfattende samlinger, at de kan fungere som forskningsbiblioteker, og også mindre folkebiblioteker benyttes i vidt omfang af forskere og studerende i lokalsamfundet.

Folkebibliotekerne støtter og samarbejder med bl.a. lokalsamfundets kulturelle foreninger og institutioner, arrangerer udstillinger, forfatteraftener, koncerter m.m., således at de reelt er lokalsamfundets kulturcentre.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig