Italiens sene samling i 1870 har medført, at landet har to statslige nationalbiblioteker, nemlig i Rom og Firenze; og seks regionale nationalbiblioteker, nemlig i Torino, Milano, Venezia, Napoli, Bari og Palermo.

De italienske folkebiblioteker, biblioteche comunali, er få og utilstrækkelige. Der er knap 300 folkebiblioteker (i Danmark findes der til sammenligning ca. 260), hvis standard og serviceniveau varierer meget; de bedst udstyrede ligger i Norditalien.

Renæssancens mange humanistiske bogsamlinger og klosterbiblioteker danner grundstammen i de moderne forskningsbiblioteker. I alt findes ca. 6000 offentligt tilgængelige biblioteker, hvoraf de ca. 1000 hører under kirken; særligt bør nævnes Biblioteca Ambrosiana i Milano. I Vatikanstaten i Rom ligger Vatikanbiblioteket.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig