Danmarks Biblioteksskole

I 1956 vedtog Folketinget at oprette Danmarks Biblioteksskole som en selvstændig læreanstalt som erstatning for Statens Biblioteksskole og biblioteksvæsenet fik dermed sin egen skole med sin egen lovgivning. Rektor blev Preben Kierkegaard, der forinden i ti år havde været overbibliotekar i Vejle. Preben Kierkegaard fortsatte som rektor til 1983.

Som noget nyt blev Danmarks Biblioteksskole udvidet med en uddannelse rettet imod de videnskabelige biblioteker, således at skolen havde to sektioner:

• Sektion I for folkebibliotekarer: Bibliotekselever havde først et halvt års praktik, derefter et halvt års grundskole, to års praktik og til sidst et afsluttende år på skolen. Senere ændret til et års praktik og tre års teori.
• Sektion II for akademisk uddannede bibliotekarer samt biblioteksassistenter ved forskningsbiblioteker med henholdsvis 250-300 timers og ca. 200 timers undervisning (september til maj).

I 1959 flyttede skolen til en selvstændig bygning på Lindevangs Allé.

Da Kulturministeriet blev etableret i 1961, blev biblioteksskolen overført hertil.

I 1966 blev loven om Danmarks Biblioteksskole justeret. Sektion I fik tre års teori og et års praktik fordelt på to semestre. Sektion II fik et års teori, to års praktik og et års teori for bibliotekarer (tidl. biblioteksassistenter). Kurset for forskningsbibliotekarer (tidl. akademisk uddannede bibliotekarer) blev udvidet til 360 timer fordelt over et år. Den nye indebar også at biblioteksskolen fik til opgave at fremme forskning på biblioteksområdet.

I 1968 flyttede skolen fra Lindevangs Allé til en selvstændig bygning på Birketinget på Amager.

I 1971 fik Danmarks Biblioteksskole en styrelsesordning, som gav ansatte og studerende større indflydelse svarende til udviklingen på universiteterne.

1973 åbnede Danmarks Biblioteksskole en afdeling i Aalborg, hvilket skete i forlængelse af en mangel på bibliotekarer mange steder i landet i begyndelsen af 1970’erne. Fysisk var Aalborg-afdelingen placeret som en del af Aalborg Universitetscenter, men organisatorisk hørte den sammen med Danmarks Biblioteksskole i København.

I 1978 fik sektion II samme forløb som sektion I med tre års teori og et års praktik. De to uddannelser blev i 1985 afløst af en fælles bibliotekaruddannelse.

Der skete over årene en stigende akademisering af biblioteksskolen. I 1990 startede en to-årig kandidatudannelse cand.scient.bibl. I 2001 fik skolen to såkaldte forskningsprofessorater, i 2004 blev den først ph.d. forsvaret og i 2006 tildelte skolen sin første doktorgrad.

Bibliotekar DB er den beskyttede titel for en person der forud for 2010 har gennemført den 4-årige bibliotekaruddannelse ved Danmarks Biblioteksskole, eller siden 2010 har gennemgået den 3-årige bachelor i biblioteks- og informationsvidenskab på Danmarks Biblioteksskole og yderligere studeret ½ år på et erhvervsrelateret projekt. (Den generiske betegnelse bibliotekar er ikke en beskyttet titel).

Danmarks Biblioteksskole skiftede navn i henhold til lov nr. 1373 af 28.12.2011 til Det Informationsvidenskabelige Akademi formelt pr. 1.1.2012 og blev samtidig overført fra Kulturministeriet til Ministeriet for forskning, innovation og videregående uddannelser.

• Preben Kirkegaard 1956-1983
• Ole Harbo 1983-1998
• Leif Lørring 1998-2007
• Lars Qvortrup 2007
• Per Hasle 2008-2011

• bibliotekaruddannelse
• Statens Biblioteksskole
• Det Informationsvidenskabelige Akademi