Faktaboks

Valfrid Palmgren Munch-Petersen
Født
1877
Død
1967

Valfrid Palmgren Munch-Petersen var en svensk filolog og bibliotekar, en pioner for børne- og folkebibliotekerne i Sverige og senere lektor i svensk ved Københavns Universitet.

Hun fik 1905 ansættelse ved Kungl. biblioteket i Stockholm, men blev grebet af folkebiblioteksbevægelsen, som hun studerede i USA. I 1911 flyttede hun til Danmark ved sit ægteskab med professor ved Polytelnisk Læreanstalt Jon Julius Munch-Petersen. Hun blev i 1916 lektor i svensk ved Københavns Universitet og beholdt denne stilling til 1949. Sammen med Ellen Hartmann udarbejdede hun Svensk-dansk Ordbog (1954).

Valfrid Palmgren Munch-Petersen var mor til lyrikeren Gustaf Munch-Petersen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig