Den store foldetavle I encyklopædien udkom allerede som en del af subskriptionsindbydelsen til værket.
BnF, Bibliothèque nationale de France.

Den kobberstukne frontispiece til værkets titelblad viser nederst det arbejdende folk, som skuer op mod Kundskabens Gudinde. Og billedet viser dermed en vej opad for menigmand gennem arbejde, læsning og fælles vilje - et håb om lykke for enhver, der vil øge sin viden.

.

Encyclopédie er den store franske encyklopædi (1751-1772), der var den største bogudgivelse i oplysningstidens Europa.

Faktaboks

Også kendt som

ou Dictionnaire raisonné des sciences, des arts et des métiers; Den Store Franske Encyklopædi

Med inspiration fra bl.a. Pierre Bayles Dictionnaire historique et critique (1695-97) og englænderen Ephraim Chambers' Cyclopedia, or Universal Dictionary of Arts and Sciences (1728) arbejdede en forfattergruppe, kendt som encyklopædisterne, primært under forfatteren Denis Diderots og matematikeren og filosoffen d'Alemberts ledelse, med dette storværk, der med 17 tekstbind og 11 bind med kobberstukne plancher er monumentet over tidsalderens kamp for retten til viden, uafhængigt af statsmagtens og kirkens interesser.

Forfatterne til værkets ofte hele afhandlinger var Europas mest fremtrædende åndspersonligheder, heriblandt Francois de Voltaire og Jean-Jacques Rousseau. Værket blev annonceret til subskribenter i 1751, udkom fra 1752 og nåede i 1765 op på de 28 bind i folioformat. Det kom til at koste 3 års løn for en almindelig arbejder, men nåede alligevel vidt omkring i kraft af lejebibliotekernes læsesale og fik udbredelse i alle oplyste lande.

Encyklopædiens betydning

"Den Store Franske Encyklopædi" grundlagde den moderne tanke, at alle mennesker – uanset deres plads i samfundet og deres profession – vil blive lykkeligere jo mere kundskabsrige de er, fordi de gennem kundskaber bliver i stand til at påvirke deres egen skæbne, både indholdsmæssigt og politisk som deltagere i det offentlige liv.

Udover sin almene betydning for oplysningstanken fik værket en særlig betydning for biblioteksvæsenet ved den indholdsoversigt, der som stor udfoldelig planche indleder værket. Redaktørerne benyttede englænderen Sir Francis Bacons tredeling af menneskets sanser til gruppering af encyklopædiens fag og emner.

Memoire (hukommelsen), Raison (Fornuften) og Imagination (Fantasien).

Hukommelsen er rammen om alle de historiske fag. Historien anskuedes som alle slags "kilder til viden", dvs. ikke blot kulturens kilder, men også naturen som en kilde til viden, dvs. omfattende alt, hvad vores sanser og erfaringer har lært os. Fra Encyklopædiens tankegang har vi arvet det skolefag, der hedder naturhistorie.

Fornuften er sæde for alle de metoder, vi kan udtænke til forarbejdning af vore sanseindtryk. Fornuftens domæne kaldtes på den tid for filosofi og omfattede alle slags metoder, der benyttes til forklaring af menneskets, samfundets og naturens indretning; derfor alt hvad vi i vor tid vil kalde videnskab.

Fantasiens domæne er menneskets kreative udfoldelser; alt hvad vi skaber af egen kraft og som nok bygger på vores hukommelse og bearbejdes af vores fornuft – men som overskrider begge ved at skabe ny virkelighed i form af kunstarterne.

Encyklopædiens emneordning – som også afspejler 1700-tallets verdensopfattelse i oplyste kredse – blev benyttet i den bibliotekskatalog, som USA præsident Thomas Jefferson skabte til Kongresbiblioteket (Library of Congress) i Washington i slutningen af 1700-tallet, og har lige siden ligget til grund for decimalklassifikationssystemer til bibliotekers emneordning overalt i Europa og USA.

Det amerikanske offentlige biblioteksvæsens brug af Thomas Deweys klassifikationssystem er et eksempel, ligeså vel som dets arvtager i Danmark, det opstillingsssystem for bøger, der stadig benyttes i de danske folkebiblioteker.

De vanskeligheder, projektet mødte med censuren, blev overvundet. Det egentlig enestående var, at værket ikke blot søgte at give et samlet, systematiseret billede af den menneskelige viden, men med ordene fra titlens anden del også ville skildre samtidens videnskab, kunst og håndværk med fornem udnyttelse af planchebindenes kobberstik, der bl.a. illustrerer de forskellige håndværks redskaber og arbejdsgange. Med sit dobbelte sigte blev værket et forbillede for al senere leksikografi og vidensformidling.

Læs mere i Den Store Danske

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig