Horeunge er et gammelt bogtrykkerudtryk. Når et tekstafsnits afsluttende linje er sat som første linje på en bogside, kaldes det en horeunge. Når derimod den første linje i et afsnit optræder sidst på en side, kaldes det en fransk horeunge.
Typografisk tradition forbyder begge slags i løbende tekst. Den franske anses dog ikke for helt så kritisabel, og i moderne elektronisk styret bogproduktion vil det normalt kræve manuel indgriben i satsen at regulere samtidigt for begge slags horeunger, uden at der sker små ændringer i tekstens layout. Det vil fordyre produktionen af almindelige bøger en smule, så i stedet forlader trykkerierne sig på automatiske reguleringsprogrammer.
Vi kan i dag som læsere kun forvente horeunger undgået i bøger, der er produceret med en ambition om at være særlig godt bogarbejde.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.