groteskskrifter
groteskskrifter

Grotesk er betegnelsen på skriftsnit uden variation i bogstavernes stregtykkelse; kaldes også sansserif-skrift, fordi bogstaverne er formet uden udløb i top og bund (seriffer).

Faktaboks

Etymologi
Ordet grotesk kommer af italiensk grottesco, afledt af grotta 'grotte, hule', oprindelig om dekorationer i Roms grotter, katakomber.

Bogstavformen opstod omkring 1800 til skiltning i så store skriftgrader, at det var for tungt at støbe og håndtere dem i bly som almindelige typer. Man brugte derfor at udskære dem i træ og gav bogstaverne en enkel form uden seriffer og anden pynt. I 1816 forsøgte den engelske skriftstøberi Caslon at lancere mindre majuskler støbt i bly, men i starten uden succes på markedet.

Industrialiseringens stigende vareomsætning viste sig imidlertid i løbet af århundredet at kræve letlæselige, satsøkonomiske og enkle skrifter til annoncering i aviser og reklametryksager. Og allerede fra 1830'erne leverede især engelske støberier også groteske bogskrifter, både majuskler og minuskler, i mange forskellige stregtykkelser og skriftgrader. Gennembruddet for grotesken kom o. 1900, da brugen spredte sig til USA og Tyskland. I 1898 lancerede et tysk støberi skriften Akzidenz Grotesk, og i 1903 et amerikansk støberi den stadigt meget benyttede Franklin Gothic.

Med Bauhaus-bevægelsen i Tyskland i 1920'erne fik de groteske skrifter en position som den nye. industrielle fremtids skrifter. Godt hjulpet af den schweiziske designer Johannes Tschicholds (1902-1974) bog Die neue Typographie fra 1928, som foreskrev de nye principper for funktionel typografi i faglitteratur og nyhedsformidling. Siden 1920'erne har skriftudviklingen så i stigende grad været præget af groteske skriftsnit. Mange gamle skrifter – skabt i bly eller til fotosats – eksisterer stadig – nu som digitale fonte – og er i dag vidt udbredt. Det er skrifter som Futura (1926), Gill Sans (1927), Helvetica (1956) og Univers (1956).

Med fremkomsten af Apples personlige computere (mac'erne) i begyndelsen af 1980'erne skabtes der et stort privat og globalt marked for digitale skrifter, som lige siden har inspireret grafikere til nye skrifter. Til hjemmecomputeren udvikledes allerede i 1982 skriften Arial, der (som afløser for Helvetica) stadig er den vestlige verdens mest udbredte groteskskrift. Specielt med henblik på skærmlæsning skabtes skriften Verdana (1996), og også hvad groteske trykskrifter angår, har hensynet til enten deres læselighed eller blikfangsværdi altid været en fordring til deres design. Mange undersøgelser siden 1930'erne har modsagt den udbredte antagelse, at antikvaskrifter – i kraft af deres seriffer – generelt skulle være lettere læselige end grotesker. Det er ikke tilfældet.

Berømte groteskskrifter
Berømte groteskskrifter

Læs mere i Den Store Danske

Litteratur

  • Reimer, Eli: Skriften vort vigtigste værktøj. Redigeret og færdiggjort af Henrik Birkvig. Grafisk Litteratur/Den Grafiske Højskole, 2003 (Forening for Boghaandværk. Den nye Selmar /3).
  • Tschichold, Jan: Funktionel typografi. København: Det Berlingske Bogtrykkeri, 1937

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig