Faktaboks

Johannes Riis
Født
1950

Portræt af Johannes Riis, 2009.

.

Johannes Riis, f. 1950, dansk bogforlægger. Efter magisterkonferens i litteraturhistorie fra Aarhus Universitet i 1978 blev han redaktør i Gyldendals Bogklubber 1979, leder 1985-87. Derefter var han direktør for Samlerens Forlag, indtil han i 1994 blev litterær direktør for Gyldendal. Han fratrådte som direktør i 2018 og forlod forlaget i 2020. Han har oversat en række bøger af engelsksprogede forfattere.

Johannes Riis var medlem af bestyrelsen for Dansk Litteraturinformationscenter 1995-2000, for Forfatterskolen 2002-06 og eksternt bestyrelsesmedlem på Aarhus Universitet 2004-11. Han modtog i 2010 Rungstedlund-prisen og i 2017 Martin A. Hansen-prisen.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig