Faktaboks

Hans Ancher Kofod
Født
1777
Død
1829

Hans Ancher Kofod, 1777-1829, lærer ved Metropolitanskolen i København; kendt som skolebogsforfatter.

Til brug i latinskolerne udgav han Historiens vigtigste Begivenheder, fragmentarisk fremstillede for Begyndere (1808) og Geographie for Begyndere (1809).

Som den første forfattede han en historiebog for folkeskolen Udtog af Fædrenelandets Historie til Brug for Landsbyskoler (1816). Bøgerne var kortfattede, den sidstnævnte livligt fortalt; de kom i talrige udgaver og oplag gennem det meste af 1800-t.

Hans Ancher Kofod udgav 1816-28 en dansk bearbejdelse af Brockhaus' Konversationsleksikon, se encyklopædi.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig