Faktaboks

Bo Bramsen
Født
1912
Død
2002

Bo Bramsen, 1912-2002, dansk forfatter, blad- og forlagsmand, søn af Ludvig Bramsen. Bo Bramsen var 1947-63 og 1966-77 direktør for Politikens Forlag, som han udviklede til et af landets betydeligste håndbogsforlag; i 1963-66 var han administrerende chefredaktør for dagbladet Politiken, hvis historie han udgav 1983-84.

Hans forfatterskab omfatter historiske, biografiske og topografiske værker foruden bøger om kunsthåndværk, først og fremmest gammelt sølvtøj, og forlagsvirksomhed. Gamle Danmarkskort (1952) er udgivet i flere senere oplag, og hans tobindsværk om den danske kongefamilie, Huset Glücksborg i 150 år (1975), blev en stor publikumssucces.

Kommentarer

Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.

Du skal være logget ind for at kommentere.

eller registrer dig