Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Universitetsbiblioteket

Oprindelig forfatter TNie Seneste forfatter Redaktionen

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

J.D. Herholdt. Universitetsbiblioteket i Fiolstræde i København, opført i teglsten og støbejern 1857-61, er resultatet af den første arkitektkonkurrence i Danmark om et stort offentligt byggeri. Inspirationen fra middelalderens arkitektur ses bl.a. i den to etager høje bogsal med tøndehvælvet over det smalle midterrum, båret af støbejernssøjler. Bygningen fungerer i dag som Det Kgl. Biblioteks nærbibliotek for jura og samfundsvidenskab.

Universitetsbiblioteket, i København er delt i et humanistisk bibliotek, der 1990 forenedes med Det Kongelige Bibliotek og et natur- og lægevidenskabeligt bibliotek.

Universitetsbiblioteket blev skabt ved en boggave i 1482 fra vicekansleren Peder Albertsen. Det voksede kun lidt i 1500-tallet, men fik national betydning i 1600-tallet, bl.a. ved indlemmelsen af de kongelige historiografers materialer og ved P.H. Resens store boggave 1685-87; det blev derved rigere på nordisk litteratur end Det Kgl. Bibliotek. I 1730 indlemmedes Den Arnamagnæanske Håndskriftsamling med en særlig status; den opretholdt indtil 1957 lokalefællesskab med Universitetsbiblioteket.

Ved Københavns brand 1728 ødelagdes Universitetsbiblioteket totalt. Siden 1657 havde det haft til huse i bibliotekssalen over Trinitatis Kirke; her blev det genopbygget og forblev til 1861, da det flyttedes til en nyopført bygning i Fiolstræde, tegnet af J.D. Herholdt. Fra og med 1788 fik studenterne adgang til hjemlån; Rasmus Nyerup, der var bibliotekets leder 1803-29, stillede sig meget liberalt an over for publikum.

Annonce

I 1900-tallet fandt en arbejdsdeling sted, således at Det Kongelige Bibliotek blev hovedbibliotek for humaniora og Universitetsbiblioteket for natur- og lægevidenskab. Dette markeredes i 1938 med en ny bygning i Nørre Allé, kaldet UB2, mens den del, der forblev i Fiolstræde (UB1), betjente især studenterne med humanistisk litteratur.

I 1990 forenedes UB1 og det i 1978 åbnede filialbibliotek på Københavns Universitet Amager med Det Kongelige Bibliotek. UB2, fra 1989 benævnt Danmarks Natur- og Lægevidenskabelige Bibliotek, er landets hovedbibliotek for disse fag; bogbestanden var i 1999 på 1,5 mio. bind.

Bygningen i Fiolstræde rummede fra 1993 Det Kongelige Biblioteks fakultetsbibliotek for jura og samfundsvidenskaber samt efter restaureringen af bygningen i 1996-97 desuden læsesal og it-faciliteter for disse fags brugere. I 2008-09 fraflyttede de to fakultetsbiblioteker adressen, og bogsalen har siden været benyttet til arbejdspladser for universitetets specialestuderende og forskere. Universitetets uddannelsesservice har ligeledes lokaler i Fiolstrædebygningen.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Nielsen: Universitetsbiblioteket i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. november 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=177219