• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Folger Shakespeare Library

Oprindelig forfatter GP Seneste forfatter Redaktionen

Folger Shakespeare Library, amerikansk forskningscenter inden for studiet af europæisk renæssance med hovedvægten på Shakespeare. Den fondsejede institution, der ligger i Washington, D.C., rummer bibliotek med ca. 250.000 bd. og 40.000 manuskripter, en offentligt tilgængelig udstilling og en rekonstruktion af en elizabethansk teaterscene. Den blev indviet i 1932 ifølge testamentarisk bestemmelse af bogsamleren Henry Clay Folger (1857-1930), præsident i Standard Oil Co.; hans store Shakespearesamlinger udgør grundstammen.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt: Folger Shakespeare Library i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 3. december 2016 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=77644