Det Kongelige Bibliotek – nu Det Kgl. Bibliotek København – har altid befundet sig på Slotsholmen i København, fra 1673 i en nyopført bygning (se Kunstkammeret), som forblev dets hjemsted til 1906, da det flyttede til den nuværende bygning ved havnen, tegnet af Hans J. Holm.
I 1968 byggedes en kontorfløj mod havnen; kontorfløjen indgår nu i en stor tilbygning, kaldet Den Sorte Diamant eller bare Diamanten, som fordoblede bygningsarealet.
Den Sorte Diamant blev indviet i 1999. Navnet skyldes facadens beklædning med blankpudset sort granit fra Zimbabwe. Bygningen er tegnet af arkitektfirmaet Schmidt, Hammer & Lassen.
Foruden institutionens administration rummer Diamanten læsesale, koncertsal (Dronningesalen), konferencerum og andre publikumsfaciliteter, fx café og boghandel. I underetagen har Det Nationale Fotomuseum til huse.
En sidefløj langs havnen, på grund af sin langstrakte form kaldet Fisken, rummer (2024) to institutioner, hvis arbejdsfelter er beslægtet med Det Kongelige Bibliotek, nemlig Det Danske Sprog- og Litteraturselskab og KVINFO.
Biblioteket havde endnu to betjeningssteder: J.D. Herholdts universitetsbiblioteksbygning fra 1861 i Fiolstræde, som fra 1997 er juridisk og samfundsvidenskabeligt bibliotek, og afdelingen ved Københavns Universitet på Amager, hvor en ny bygning med magasin, kontor- og publikumsarealer er opført, tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling.
Behovet for udvidelse af Det Kongelige Biblioteks bogmagasin, hvis største del er indrettet i den gamle bygning fra 1906, blev imødekommet især ved nyt byggeri på Amager, ligeledes tegnet af arkitektfirmaet Dissing+Weitling, og hvis første afsnit blev taget i brug i 1997.
Kommentarer
Kommentarer til artiklen bliver synlige for alle. Undlad at skrive følsomme oplysninger, for eksempel sundhedsoplysninger. Fagansvarlig eller redaktør svarer, når de kan.
Du skal være logget ind for at kommentere.