• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Det Alexandrinske Bibliotek

Oprindelig forfatter ErPe Seneste forfatter Redaktionen

Det Alexandrinske Bibliotek, bibliotek, sandsynligvis grundlagt omkring 280 f.Kr. af Ptolemaios 2.Alexandria blev hermed oldtidens vigtigste lærdomscenter. Det har rummet et efter antikke forhold meget stort antal bøger (bogruller); antikke kilder nævner tal på ca. 500.000.

Det Alexandrinske Bibliotek blev ledet af aktive forskere, bl.a. Eratosthenes og Aristarchos, og bibliotekets kopiering af ældre eller sjældne eksemplarer må antages at have haft afgørende betydning for overleveringen af den græske litteratur. Systematiske kataloger blev udarbejdet under ledelse af digteren Kallimachos.

Ifølge Plutarch brændte biblioteket i 47 f.Kr., men det blev næppe fuldstændig tilintetgjort. Ligeledes ifølge Plutarch blev Marcus Antonius anklaget for at have overført 200.000 bøger fra Pergamon til Alexandria som gave til Kleopatra.

Annonce

Biblioteket havde sin blomstringstid i den hellenistiske periode, men synes at have bestået indtil en brand i 389.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik Petersen: Det Alexandrinske Bibliotek i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=35644