Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.
Den Store Danske bliver fra efteråret 2020 opdateret af Foreningen lex.dk.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Thomas Døssing

Oprindelige forfattere ATro, GP og SPlo Seneste forfatter Redaktionen

Thomas Døssing fotograferet kort før sin død i Moskva 1947, da han var dansk gesandt i Sovjetunionen.

Thomas Døssing fotograferet kort før sin død i Moskva 1947, da han var dansk gesandt i Sovjetunionen.

Thomas Døssing, 1882-1947, dansk bibliotekar og diplomat. Som bibliotekar ved Statens Bogsamlingskomité fik han afgørende indflydelse på folkebibliotekssystemets udformning, der blev lovfæstet i 1920.

Ved lovens ikrafttræden udnævntes Thomas Døssing til direktør for Statens Bibliotekstilsyn; dette embede beklædte han indtil 1942, da han efter deltagelse i udgivelsen af det illegale Frit Danmark blev arresteret og fik beordret orlov og husarrest. Efter løsladelsen fik han ikke lov at vende tilbage til sit embede.

I 1944 påtog han sig at repræsentere Frihedsrådet ("det kæmpende Danmark") i Moskva; hans farefulde rejse dertil gik over Stockholm, London, Nordafrika, Teheran og Baku.

Annonce

Efter befrielsen i 1945 forblev han i Moskva som dansk gesandt og havde i sommeren 1945 svært ved at skjule sin bitterhed over den danske befrielsesregerings realpolitiske kompromis mellem de gamle politikere og Frihedsrådet.

Thomas Døssing var stærkt politisk engageret og forblev ikke desto mindre en fortaler for åndsfriheden. Han var styret af et glødende frisind og nærede en aldrig svigtende tillid til bibliotekernes betydning for oplysning og folkedannelse.

Fra Thomas Døssings radioforedrag med titlen "Af åndsfrihedens historie" (publiceret 1937):

"Åndsfriheden har tit været truet, tit måttet kæmpe. Der har også været tider, hvor dens tilhængere måtte gå i katakomberne, ganske som nu. De vil stå op igen, og så har det ingen interesse at mindes forfølgerne. Langt snarere dem, der bøjede knæ for afguderne. Det er nemlig det interessante ved at leve i en reaktionenes tid, at den sætter ting og personer på plads. De rigtige kulører kommer frem bag de tilfældige partifarver, såkaldte konservative viser sig at besidde et ægte frisind, og hos andre regner den røde farve af ved den første reaktionære byge. Lad mig slutte med et citat, der i disse år virker med en tragisk patos: at have ret til at sige sandheden er en nødvendig del af menneskets åndelige atmosfære. Det er rigtigt, hvor den ret, sandhedens ret, ikke findes, kvæles åndslivet. De, der endnu ikke er ramt af forkalkningen, som endnu har råd og mod til at have en mening, må netop nu klart vedkende sig den europæiske kulturs ældgamle arv, som også er en dansk arv, som også er Grundtvigs arv, tankens, troens og talens frihed."

Bibliotekarforbundet indstiftede i 1983 en hæderspris, der bærer Thomas Døssings navn.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Aage Trommer, Gert Posselt, Sven Plovgaard: Thomas Døssing i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 22. februar 2020 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=67778