Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Melvil Dewey

Oprindelig forfatter MoMa Seneste forfatter Redaktionen

Melvil Dewey, 1851-1931, amerikansk bibliotekar. Han udviklede et decimalklassifikationssystem, som i forskellige varianter er blevet et af de mest benyttede klassifikationssystemer i biblioteker over hele verden. I 1887 grundlagde han USAs første formelle bibliotekaruddannelse, da School of Library Economy blev etableret ved Columbia University. Dewey var en af hovedkræfterne bag oprettelsen af The American Library Association og var desuden grundlægger af det amerikanske tidsskrift Library Journal.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Mona Madsen: Melvil Dewey i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=63967