Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Dansk BiblioteksCenter a/s

Oprindelig forfatter LT Seneste forfatter Redaktionen

Dansk BiblioteksCenter a/s, DBC, oprettet i 1991 er ejet af Kommunernes Landsforening (61,5%) og staten (38,5%).

DBC's hovedopgave er at drive og udvikle den bibliografiske og systemmæssige infrastruktur til bibliotekerne i Danmark. Hovedopgaverne er:

  • at udarbejde den danske nationalbibliografi og en brugerrettet bibliotekskatalogisering
  • at drive og udvikle DanBib, som er folke-,uddannelses- og forskningsbibliotekernes fælleskatalog, der understøtter det fælles lånesamarbejde mellem bibliotekerne
  • at drive og videreudvikle bibliotek.dk, der er borgernes fælles indgang til alle danske udgivelser og til de danske bibliotekers samlinger

Open source og serviceorienteret arkitektur

Udviklingenen af DBC’s it-systemer er baseret på open source og serviceorienteret arkitektur og følger Digitaliseringsstyrelsens retningslinjer for offentlige virksomheder.

Annonce

Rationalet i serviceorienteret arkitektur i offentlige it-projekter er, at de udviklede webservices skal kunne genanvendes og indgå i andre sammenhænge og dermed minimere ressourceforbrug og projektricisi.

Kildekoden på funktionaliteten i de webservices som DBC udvikler, lægges tilbage til benyttelse og videreudvikling i udviklingsfællesskabet TING Concept Community med henblik på genbrug og videreudvikling af biblioteker og andre kulturinstitutioner, der ønsker at supplere og berige deres produkter med dem.

DBC’s løsninger imødekommer vidensamfundets behov for aktuel og alsidig kvalitetsinformation og bidrager dermed til innovation i samfundet.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Leif Thorsen: Dansk BiblioteksCenter a/s i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 16. december 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61398

Dansk BiblioteksCenters hjemmeside