Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

encyklopædi

Oprindelig forfatter TNie Seneste forfatter Redaktionen

encyklopædi, betegnelse for overskuelig sammenfatning af den menneskelige viden. Bestræbelser herpå kendes fra tidlig tid i alle boglige kulturer, ikke blot i Europa, men også i Nærorienten og Kina.

Af den klassiske oldtids encyklopædier havde især Plinius d.æ's Naturalis historia, der også rummer kulturhistorisk stof, et langt efterliv. Antikt og kristent forenes i Isidor af Sevillas Etymologiae og i Vincent fra Beauvais' Speculum maius.

Disse værker optryktes flittigt efter bogtrykkets indførelse. De var ikke opslagsbøger i moderne forstand, men samlinger af afhandlinger inden for en bred emnekreds, en slags faglige antologier.

Annonce

Den alfabetiske ordning, der har store praktiske fordele, selvom den for en strengere videnskabelig betragtning skiller sammenhængende begreber fra hinanden, dominerer helt i nyere tid.

Ordet encyklopædi kommer af middelalderlatin encyclopaedia, af græsk enkyklios paideia, af en- og kyklos 'kreds, ring' og paideia 'opdragelse, undervisning', egentlig 'alt hvad der indeholdes i kredsen af viden'.

Med fastholdelse af det alfabetiske princip søger de fleste store encyklopædier dog at samle det spredte ved hjælp af henvisninger, oversigtsartikler m.m.

Dette ses fx i Ephrahim Chambers' banebrydende engelske Cyclopædia (1728), hvor dog bl.a. sted- og personnavne ikke forekommer som stikord. Ved sin klare form og sin brug af modersmålet blev Chambers et forbillede for oplysningstidens encyklopædier, og det var de franske encyklopædisters oprindelige plan at oversætte Chambers til fransk. Det blev dog til et helt selvstændigt værk, Encyclopédie ... des sciences, des arts et des métiers, med et mere militant udtryk for oplysningsfilosofien.

Som en anden forløber kan man se den antiautoritære Pierre Bayles Dictionnaire historique et critique (1695-97).

Hør ordet encyklopædi udtalt på to forskellige måder:

/@api/deki/files/7719/=ud_b_54.mp3?revision=2

/@api/deki/files/7720/=ud_a_54.mp3?revision=2

Den oplyste borgerstands fremvækst var grundlaget for det positivistiskekonversationsleksikon, hvis prototype skyldes Brockhaus (1. udg. 1796-1811); på tysk har det indtil nutiden haft kvalificeret konkurrence af Meyers Konversationslexikon (1. udg. 1840-52).

Den stort anlagte videnskabelige Allgemeine Encyclopädie der Wissenschaften und Künste, efter grundlæggerne oftest kaldt Ersch & Gruber (1818-89), nåede op på 167 bind og blev endda ikke fuldendt.

Det var Brockhaus, der tegnede fremtiden, også i Danmark, hvor den danske bearbejder Hans Ancher Kofod meget præcist gav en definition af konversationsleksikonnet: "encyclopædisk Haandbog over de i selskabelig Underholdning og ved Læsning forekommende Gjenstande, Navne og Begreber ...".

Encyklopædier og konversationsleksika (udvalg)
Danske
  • Conversations-Lexicon eller encyklopædisk Haandbog ... med adskillige Forandringer og Tillæg, af H.A. Kofod, bd. 1-28 (1816-28).
  • Nordisk Conversations-Lexikon, bd. 1-5 (1858-63); 2. udg. (1870-78); 3. udg., bd. 1-6 (1884-90).
  • Allers illustrerede Konversationsleksikon, bd. 1-6 (1892-99); 2. udg. (1906-10).
  • Illustreret Konversationsleksikon (Hagerup), bd. 1-9 (1892-1900); 2. udg. (1906-10); 3. udg. (1920-25); 4. udg., bd. 1-10 (1948-53).
  • Salmonsens store illustrerede Konversationsleksikon, bd. 1-19 (1893-1911); 2. udg., bd. 1-26 (1915-30).
  • Store nordiske Konversationsleksikon, bd. 1-26 (1916-24).
  • Den lille Salmonsen, bd. 1-12 (1937-40).
  • Raunkjærs Konversationsleksikon, bd. 1-12 (1948-54).
  • Vor Tids Leksikon, bd. 1-24 (1949-51) (Berlingske).
  • Gyldendals opslagsbog, bd. 1-5 (1958-60); 2. udg., bd. 1-6 (1967-70).
  • Lademanns leksikon, bd. 1-22 (1970-78); 2. udg., bd. 1-30 (1982-88); 3. udg., bd. 1-30 (1992).
  • Gyldendals Tibinds Leksikon, bd. 1-10 (1977-78); suppl. 1984.
  • Fakta (Gyldendal), 1. bd. (1988); udg. i 4 bd. (1990 og 1992); ny udg. i paperback som Gyldendals Leksikon i 2 bd. (1996).
  • Den Store Danske Encyklopædi, bd. 1 ff. (1994 ff.).
Store, aktuelle udenlandske
NorgeAschehoug og Gyldendals store norske leksikon, 2. udg., bd. 1-15 (1986-89); 3. udg., bd. 1ff. (1995ff.).
SverigeNationalencyklopedin, bd. 1-20 (1989-96).
FinlandOtavan suuri ensyklopedia, bd. 1-24 + 2 suppl. (1976-91).
TysklandBrockhaus Enzyklopädie, 19. udg., bd. 1-25 (1986-92).
Meyers enzyklopädisches Lexikon, 9. udg., bd. 1-28 (1971-84).
HollandGrote Winkler Prins encyclopedie, 8. udg., bd. 1-25 (1979-84).
UK/USAThe New Encyclopædia Britannica, 15. udg. (1974, revideres løbende), bd. 1-12: Micropædia (ready reference), bd. 13-29: Macropædia (knowledge in depth), Propædia (1 bd.), Index (2 bd.).
FrankrigGrand dictionnaire encyclopédique Larousse, bd. 1-10 (1982-85).
Encyclopaedia universalis, 2. udg. (1989-90). Corpus bd. 1-23; Symposium bd. 1-3; Thesaurus, index bd. 1-4.
ItalienGrande dizionario enciclopedico UTET, 4. udg., bd. 1-20 (1984).
SpanienGran enciclopedia Rialp, bd. 1-24 (1971-76) + suppl. (1987).
PortugalVerbo. Enciclopedia luso-brasileira de cultura, bd. 1-20 (1969-80).

Den traditionelle "encyklopædiske" tradition med store sammenhængende fremstillinger er bibeholdt i Encyclopædia Britannica, der i kraft af det store sprogområde er den mest udbredte af de store encyklopædier.

I sin opbygning minder den om den franske Encyclopaedia universalis, mens de franske encyklopædier ellers har flere ligheder med de tyske.

Det store fagbogsforlag Larousse har siden 1866 udgivet encyklopædier af forskelligt omfang, i anlæg og pålidelighed sammenlignelige med Brockhaus.

Størst af alle 1900-t.'s encyklopædier er den spanske Enciclopedia universal ilustrada europeo-americana, kort — efter forlaget — kaldt Espasa (1905-33). Den er tit unøjagtig, men pga. omfanget (81 bind) har den oplysninger, man ellers søger forgæves.

Kvalitativt overgås den af den monumentale Enciclopedia italiana (36 bind, 1929-36, med suppl. indtil 1978). I både Spanien og Italien er der i senere tid udgivet nye gode encyklopædier.

I Rusland var udgivervirksomheden omfattende i Sovjetperioden. Størst er Bolsjaja sovetskaja entsiklopedija, der udkom i tre udgaver; formålet var ikke mindst at fortolke virkeligheden i "marxistisk-leninistisk" ånd.

Hvor en nation har helt eller delvis sprogfællesskab med en større nation, er der udgivet særlige nationalt begrænsede encyklopædier, fx Österreich-Lexikon (1966) og Uppslagsverket Finland (1982-85).

Efter Hans Ancher Kofods Brockhaus-udgave er der grund til at hæfte sig ved et rent dansk forlagsinitiativ: Nordisk Conversations-Lexikon, der kom i tre udgaver 1858-90.

I omfang og videnskabelig betydning blev det imidlertid langt overtruffet af det efter forlæggeren Isac Salmonsen benævnte Salmonsens Konversationsleksikon. Den 26 bind store 2.udgave (1915-30) står fortsat som et monument over ældre tiders klassiske dannelse og bevarer sin nytteværdi til viden om mange historiske emner. I faglig tyngde har den først fået en moderne pendant med Den Store Danske Encyklopædi (SDE).

I de mellemliggende år udkom flere encyklopædier af middelstørrelse; for blot at nævne et enkelt, men godt eksempel: Hagerups Konversationsleksikon, der udkom i fire udgaver 1892-1953. 1977-78 kom Gyldendals Tibinds Leksikon; samme forlag udgav 1988 det korte, men stofmættede Fakta, der med nødvendig tilpasning overførtes til islandsk med titlen Íslenska alfræðiorðabókin (1-3, 1990).

Meget udbredt og omfattende i kraft af et stort billedstof er Lademanns leksikon; det henvender sig til et bredt publikum, der her finder korrekt oplysning i klart sprog.

Salmonsen behandlede norske forhold på linje med danske. Et eget stort leksikon fik Norge i Aschehougs konversasjonsleksikon, der udkom i flere udgaver, indtil de to store forlag gik sammen om Aschehoug og Gyldendals store norske leksikon. Norge er i det hele taget et stort marked for leksika; nævnes bør den aktive venstrefløjs Arbeidernes leksikon (1931-36) og PaxLeksikon (1978-83).

I årene efter 2. Verdenskrig var den vigtigste nordiske encyklopædi 2. udgaven af Svensk uppslagsbok. Den var oprindelig udgivet i konkurrence med Nordisk familjebok, der i løbet af 80 år kom i fire udgaver, hvoraf især 2. udg. (1904-26) stadig er meget yndet af et videnskabeligt og litterært publikum. Behovet for en moderne encyklopædi blev fra 1989 imødekommet af Nationalencyklopedin, udgivet med statsgaranti på forlaget Bra Böcker.

Igennem de seneste år er en lang række encyklopædier udkommet på elektroniske medier, først på cd-rom og dvd og siden som onlinetjenester. Således er fx Brockhaus, Nationalencyklopedin, Encyclopedia Britannica og Den Store Danske Encyklopædi tilgængelige online.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Nielsen: encyklopædi i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 15. juni 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=70599