Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

pergament

Oprindelig forfatter TNie Seneste forfatter Redaktionen

I Det Kongelige Bibliotek findes en latinsk bibel på pergament, skrevet i 1255 i domkapitlet i Hamburg. Den rummer flere miniaturemalerier, der viser middelalderlig bogfremstilling. På det første billede kontrollerer en munk et af de færdiggarvede skind, som han er ved at købe af pergamentmageren. Dernæst tilskærer munken pergamentstykkerne i ark af ens størrelse, hvorefter han linierer arkene forud for selve skriveprocessen.

I Det Kongelige Bibliotek findes en latinsk bibel på pergament, skrevet i 1255 i domkapitlet i Hamburg. Den rummer flere miniaturemalerier, der viser middelalderlig bogfremstilling. På det første billede kontrollerer en munk et af de færdiggarvede skind, som han er ved at købe af pergamentmageren. Dernæst tilskærer munken pergamentstykkerne i ark af ens størrelse, hvorefter han linierer arkene forud for selve skriveprocessen.

pergament, kalve-, gede- og fåreskind, som ved at blive renset, skærfet, skrabet, udspændt og tørret gøres egnet til at skrive på.

Navnet knytter det til Pergamon, hvor det blev almindeligt fra 200-t. f.Kr. og derfra udbredt i den antikke verden.

Det fortrængte i middelalderen papyrus og havde bl.a. den fordel at det var mere holdbart og lettere kunne falses og sammenhæftes til til bøger i kodeks-form.

Annonce

Pergament var dominerende i Europas middelalder, men måtte især efter bogtrykkets udbredelse vige for det væsentlig billigere papir. Som materiale til bogbind var det især benyttet i 1600- og 1700-t.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Nielsen: pergament i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=140594