Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

skrift - typografisk

Oprindelig forfatter PStL Seneste forfatter Redaktionen

Skrifter. De tusindvis af skrifter, der findes, inddeles normalt i ti hovedgrupper. Forbillederne for de fire første grupper blev skabt af hhv. Nicolas Jenson, Aldus Manutius, John Baskerville og Giambattista Bodoni. Til gruppe 2 hører bl.a. skrifterne Garamond, Plantin og Caslon. Forbillederne for gruppe 5 og 6 stammer fra 1800-t.; til gruppe 5 hører bl.a. Melior, og til gruppe 6 bl.a. Helvetica og Frutiger. Gruppe 7 har fået sit navn, fordi disse skrifter ser ud, som om de er hugget i sten eller skåret i træ. Ill.: Henrik Birkvig/Den Grafiske Højskole.

Skrifter. De tusindvis af skrifter, der findes, inddeles normalt i ti hovedgrupper. Forbillederne for de fire første grupper blev skabt af hhv. Nicolas Jenson, Aldus Manutius, John Baskerville og Giambattista Bodoni. Til gruppe 2 hører bl.a. skrifterne Garamond, Plantin og Caslon. Forbillederne for gruppe 5 og 6 stammer fra 1800-t.; til gruppe 5 hører bl.a. Melior, og til gruppe 6 bl.a. Helvetica og Frutiger. Gruppe 7 har fået sit navn, fordi disse skrifter ser ud, som om de er hugget i sten eller skåret i træ. Ill.: Henrik Birkvig/Den Grafiske Højskole.

En typografisk skrift er et sæt af samhørende enkelttegn, der lader sig kombinere til skrevne ord med henblik på trykt eller skærmbaseret gengivelse, fx i et alfabet. En skrift er oftest opkaldt efter eller navngivet af den, der har tegnet skriften, fx Bodoni efter italieneren Giambattista Bodoni (1740-1813), og eventuelt yderligere specificeret med en betegnelse for det firma, der fremstiller eller forhandler skriften, som fx Monotype Bodoni. Skrifter kan kendes fra hinanden på deres forskellige stilmæssige udtryk og på det stilmæssige fællespræg ved alle tegnene (bogstaverne) i skriften.

Skrifter bliver normalt tegnet i forskellige stilmæssige varianter (skrifttyper) med udgangspunkt i en ordinær version. Herefter udvikler skrifttegneren de forskellige varianter, der under ét benævnes skriftsnit. En skrifts særlige stil bevares, når skrifttegneren giver skriften et ændret snit (som fx i kursiv, smal, fed, bred m.m), eller når skriften bruges i forskellige størrelser (som fx 8 punkt eller 24 punkt). Om et enkelt skriftsnit brugtes i blyskrifternes tid udtrykket garniture; om vore dages digitalskrifter bruges betegnelsen font.

Det latinske alfabets mere end 30.000 til rådighed stående skrifter kan grupperes i ni hovedtyper, hvis rækkefølge delvis følger den stilhistoriske udvikling (se illustration). Det meget store udbud af forskellige skrifter på markedet gør det muligt at "skræddersy" en tekst stilmæssigt til det budskab, teksten skal fremme, eller til den målgruppe, som en tekst henvender sig til. En tegneserie og et operaprogram stiller forskellige krav til skriftvalget.

Annonce

De tidligste skrifter baseret på det latinske alfabet - hvortil hører skrifter som fx Jenson og Garamond - bar i deres stiludtryk præg af penneføringen i 1400-tallets håndskrift. I slutningen af 1600-tallet mindskedes dette præg, og de enkelte bogstaver i skrifterne fik større individualitet og kontrast mellem tykke grundstreger og tyndere hårstreger, som fx i skrifterne Caslon og Baskerville.

I 1700-tallets slutning og 1800-tallets første halvdel øgedes kontrasten yderligere, og bogstavernes grundstreg fik en udpræget vertikal orientering, fx i skriften Bodoni.

Indtil 1800-tallets begyndelse var alle skrifter designet til bogtypografi, men med den litografiske tekniks fremkomst omkring 1800 kunne skrifter imidlertid også tegnes frit og kreativt i håndskrift direkte på litografiske sten og trykkes i plantryk; en prisbillig teknik, som affødte talrige nye, fantasifulde skrifter, og som kom til at påvirke al kommerciel grafik, specielt emballagetryk. Samtidig skabtes til kommerciel markedsføring også mange nye skrifter til bogtrykkerierne, heriblandt skrifter uden seriffer udført i store størrelser specielt til plakattryk og forløbere for vore dages groteskskrifter (sansserifskrifter).

Siden 1800-tallets slutning er mange skrifter designet i bevidst overensstemmelse med samtidens almindelige stiludtryk inden for kunst og arkitektur, som fx funkisskriften Futura fra 1927. Andre skrifter er baseret på satsøkonomiske hensyn fx til avistrykning, som Times New Roman fra ca. 1930, og endelig blev man efter midten af 1900-tallet særligt interesseret i skrifters forskellige læselighed. Skrifter baseret på groteskskriftens grundform, som fx Arial og Verdana, dominerer i dag i medierne, da de er enklere i designet end de klassiske serifskrifter og derfor velegnede til elektronisk skærmvisning.

Skønt præget af deres tid har det stilmæssige udtryk i mange historiske skrifter overlevet til vore dage og kan ofte genfindes i moderne skrifter. Times New Roman har fx tydelige mindelser om skriften Caslon fra 1728.

Fra omkring år 2000 er skrifter fremstillet digitalt ved hjælp af særlig software, hvormed den grafiske designer kan rentegne alfabetets bogstaver på sin skærm i vektorkurver, finbearbejde hvert bogstav i pixels med henblik på skærmbilledet og trykresultatet og til sidst digitalisere et helt alfabet, der kan benyttes til tekstbehandling og grafisk produktion og læses af digitale sættesystemer og printere.

Pc'er leveres i reglen med standardskrifter (fonte) installeret. At de fleste af skrifterne er nogenlunde ens på pc'er af ethvert fabrikat sikrer, at modtageren af en tekst over nettet på sin egen pc læser teksten i afsenderens nogenlunde uforvanskede skrift.

Ældre skriftfremstillingsteknik er beskrevet under bogtryk.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Poul Steen Larsen: skrift - typografisk i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 27. juni 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=160525