Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boghistorie

Oprindelig forfatter GP Seneste forfatter HaAn

Model, der skal vise boghistoriens stadigt tættere tilgrænsninger til litteraturhistorie og litteratursociologi. Modellen stammer fra 2005, hvor den blev præsenteret på Dansk BoghistoriskForums  internationale konference d. 22. september på Danmarks Biblioteksskole (pr. 2010 Det Informationsvidenskabelige Akademi). Se filen

Model, der skal vise boghistoriens stadigt tættere tilgrænsninger til litteraturhistorie og litteratursociologi. Modellen stammer fra 2005, hvor den blev præsenteret på Dansk BoghistoriskForums internationale konference d. 22. september på Danmarks Biblioteksskole (pr. 2010 Det Informationsvidenskabelige Akademi). Se filen "Hvad er boghistorie også ?" nedenfor

boghistorie, et forskningsfelt, der fra gammel tid har omfattet skriftens, bogens og bogbindets tekniske og stilmæssige historie, modsat traditionel litteraturhistorie, der behandler bøgernes indhold.

Vigtige boghistoriske arbejdsfelter har været og er stadig beskrivende bibliografier over især ældre tryk, fremstillinger af bogens typografiske og illustrationshistoriske udvikling gennem tiderne og sammenlignende studier af flere eksemplarer af samme bog, hvor man af forskelle i papir og tryk kan påvise deloplag, piratudgaver o.l.

Siden midten af 1940'erne ses boghistorie af stadigt flere som en del af et større forskningsfelt, der kræver en både sociologisk og almen historisk tilgang.

Annonce

Boghistorien blev sat i nyt lys af Lucien Febvre & Henri-Jean Martin: L'apparition du livre (1958, Bogens tilsynekomst), der anlagde Annalesskolens synsvinkel på faget; ved at betone produktions- og distributionsforhold gjorde de den til en bøgernes historie i vekselvirkning med litteratursociologi.

I Elizabeth Eisensteins monumentalværk The Printing Press as an Agent of Change (1979) bliver bogens historie anskuet i sammenhæng med Europas historie, der hævdes ikke at ville have haft det samme forløb uden bogtrykkeriernes og forlagenes afgørende indflydelse.

Boghistoriens historie

Boghistorie blev født som forskningsfelt i slutningen af 1800-t. og var fra starten primært et bibliotekarisk anliggende, begrundet dels i bibliotekernes behov for præcis katalogisering og korrekt viden om deres ældre bogbestand og dels - specielt i Tyskland som "Buchgeschichte" - i en historisk interesse for bogtrykkets opkomst som del af Tysklands kultur siden Johann Gutenberg.

Derved skabtes både en videnskabelig metode til beskrivelse af præ-industrielt fremstillede bøger og et grundigt kendskab til især tyske trykkeriers og forlags historie og rolle i deres samtid.

Forskningen var en vigtig del af tysk historieskrivning, specielt af interesse for Reformationstidens kulturhistorie. Resultaterne af denne forskning stimulerede en tilsvarende interesse for bøgernes historie overalt i den vestlige verden, og stimulerede også en stigende samlerinteresse blandt private bogelskere.

Ved begyndelsen til 1900-t. sås på den baggrund en voldsom vækst i antallet af bibliografier og kataloger over ældre bøger (især inkunabler og palæotyper), vigtige forfatterskaber og betydningsfulde offentlige eller private bogsamlinger.

Boghistorie blev nu skrevet også af andre end biblioteksfolk - fx af litteraturhistorikere, boghandlere og bogkyndige rigmænd med egen kostbar bogsamling. "Bibliofilien" blomstrede som en forgrening af boghistorien, og ambitionen om stadigt større præcision i den bibliografiske beskrivelse af ældre bøger måtte nødvendigvis inddrage også grafisk og teknisk viden om gamle dages bogproduktion og typografi.

Her markerede England sig på banen som nyt hovedsæde for boghistorisk metode under betegnelsen "Bibliography", et forskningsfelt der blev indført bl.a. på universiteterne i Oxford og Cambridge som obligatorisk fag i litteraturundervisningen.

William Shakespeares værker kan herefter kun forstås til bunds, hvis man også er fortrolig med de samtidige Shakespeare-udgavers typografiske og bogtekniske særpræg. Bittesmå forskelle mellem to tilsyneladende ens udgavers typografiske opsætning kan fx afgøre hvilket eksemplar, der tilhører første oplag og forfatterens tidligste tekstversion - og hvilket der er et senere oplag (måske et pirattryk?).

Boghistoriens stigende fokusering på litteraturens grafiske elementer var også et resultat af de grafiske fags overgang ved århundredeskiftet fra mesterlære til mere teoretiske studier.

Omtrent samtidig over alt i den vestlige verden opstod omkring århundredeskiftet fagskoler for bogfagene, hvor bogtryk, typografi, reprografi og bogindbinding kom i fokus og hvor svendene også fik viden om bogtrykkets og typografiens historie. Mange dimittender fra især britiske fagskoler kom til at spille en rolle for boghistoriens fokus på grafisk-æstetiske karakteristika ved bøger fra forskellige tidsaldre.

Indtil midten af 1930'erne domineres europæisk boghistorie fortsat af den britiske "bibliography", boghistorie. Men med litteraturforskningens stigende interesse for litteraturens sociologi blev boghistoriens fokus i løbet af 1930'erne - specielt i Frankrig - også rettet mod masselæsningens vilkår og betydning for kulturhistorien. Sociologisk metode blev nu anvendt på bogspredningen til anskueliggørelse af bøgernes skiftende rolle gennem tiderne.

Faget litteratursociologi opstod ved universiteterne og indoptog en hidtil nedprioritetret side af boghistorien. Den oprindeligt franske "sociologie de la littérature" har lige siden fået en videre udbredelse overalt i Europa og har med en solid faglitteratur cementeret boghistorie som et bredere forskningsfelt med rødder i både den bibliografisk-bogtekniske tradition og i humanistisk sociologi inden for litteratur, historie og kunstfag.

Under indflydelse af reklameindustriens og billedmediernes stigende indflydelse på vores tekstoplevelse rettede litteraturvidenskaben fra begyndelse af 1960'erne så søgelyset på den medieafhængige betydning af tekst- og billedlæsningen.

Interessen herfor tiltog med fremkomsten af internettet og skabte faget mediehistorie, som den hidtil nyeste fusion af de materialebaserede indgangsvinkler til "bogen" som en historisk og aktuelt forankret forbrugsvare i forskellige, fysiske medieformer.

Tidligst på banen med denne udvidelse af boghistoriebegrebet var allerede fra slutningen af 1950'erne naturligvis reklame- og billedindustriens førende land USA, som dog siden har set forskningen på feltet vokse endnu stærkere i Skandinavien.

I vore dage er alle disse retninger legitime aspekter på bøgernes historie, således som der forskes og undervises i emnet ved de højere læreanstalter. Fælles for retningerne er opfattelsen af, at tekster og billeder ikke kun er rene åndsprodukter, men at de også er fysiske eller virtuelle medier og forbrugsvarer underlagt historiens skiftende vilkår for udbredelse og fortolkning.

Det Kongelige Bibliotek er hovedbibliotek for boghistorisk litteratur. Her har der fra begyndelsen af 1900-t. været drevet boghistorisk forskning, og siden 1954 været publiceret videnskabelige afhandlinger, især i Det kgl. Biblioteks årsskrift Fund og Forskning.

Danmarks Biblioteksskole (nu Det Informationsvidenskabelige Akademi/IVA Københavns Universitet) havde fra 1963 til 2006 et fagområde for faget med et Boghistorisk Laboratorium og et specialestudium på hovedopgaveniveau. I februar 2005 oprettede fagområdet i samarbejde med Københavns Universitet (Cph. Doctoral School in Cultural Studies, Literature and the Arts) og Den Grafiske Højskole (nu Danmarks Medie- og Journalisthøjskole) Danish Book History Forum, som i dag er afløst af et interuniversitært, boghistorisk netværk mellem de nordiske lande (Nordic Book History Forum).

Ved Københavns Universitet er boghistorie i dag sammenkoblet med "tekstvidenskab". I begge sammenhæng har faget plads på speciale- og ph.d.-niveau.

Om tekstvidenskab på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab på Københavns Universitet hjemmeside

Det Kongelige Biblioteks hjemmeside om boghistorie

Referér til denne tekst ved at skrive:
Gert Posselt: boghistorie i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 25. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49019