• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Jan Tschichold

Oprindelig forfatter BRoh Seneste forfatter PStL

Jan Tschichold. Navn og bomærke for forlaget Penguin Books Ltd. er uløseligt sammenknyttet. Den tidligste pingvin blev tegnet i 1934 af Edward Young (1913-2003). I de følgende år afløste forskellige udformninger hinanden, indtil Tschichold i 1949 med sit reviderede design fastlagde pingvinens endelige udseende.

Jan Tschichold, 1902-1974, tysk-schweizisk skriftkunstner, der efter inspiration fra Bauhaus' designfilosofi søgte at fremme asymmetri i typografi. Hans bog Typographische Gestaltung (1935) bidrog til udbredelsen af hans æstetik, i Danmark også formidlet af fagskolelæreren Henry Thejls. Senere blev Tschichold tilhænger af klassisk typografi; med den unge Erik Ellegaard Frederiksen som assistent kom dette til udtryk i et grundlæggende design af Penguin Books i 1949. I 1966 tegnede Tschichold skriften Sabon.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Bent Rohde: Jan Tschichold i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 24. november 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=174904