Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Danmarks Mediemuseum

Oprindelig forfatter ENie Seneste forfatter Redaktionen

Danmarks Mediemuseum, kulturhistorisk specialmuseum, der har til huse i Brandts Klædefabrik i Odense. Museets arbejdsfelt fremgår af navnet og mere præcist af navnene på de to ældre museer, som i 1989 fusioneredes til Danmarks Mediemuseum.

Danmarks Grafiske Museum, oprettet 1981 og åbnet 1984 i Brandts Klædefabrik.

Dansk Pressemuseum blev grdl. i København 1955 og flyttede 1960 til Århus.

Annonce

Samlingerne dokumenterer og formidler bogtrykkets historie og den øvrige grafiske produktion i Danmark fra 1400-t.s slutning til og med den elektroniske tekst- og billedfremstilling i 2000-t.s begyndelse. Værktøj og maskiner belyser bl.a. fremstilling af papir og af sats, de talrige forskellige trykketeknikker, herunder tillige stentryk og kobbertryk, bogbinding, specialiteter som fx bakkemarmorering af papir og landkort- og nodefremstilling samt avisteknik, rotationstryk, dagbladenes journalistik, design, fotos m.m.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ervin Nielsen: Danmarks Mediemuseum i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. februar 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=61248