Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

boghandel

Oprindelig forfatter EKru Seneste forfatter Redaktionen

Boghandel. 1.1.2001 ophævedes boghandlernes monopol på salg af nye bøger, hvorefter enhver forretning kan sælge nye bøger, så længe samhandelsreglerne overholdes. Det betød, at en række supermarkeder begyndte en massiv markedsføring af bøger, dog koncentreret om meget populære titler.

Boghandel. 1.1.2001 ophævedes boghandlernes monopol på salg af nye bøger, hvorefter enhver forretning kan sælge nye bøger, så længe samhandelsreglerne overholdes. Det betød, at en række supermarkeder begyndte en massiv markedsføring af bøger, dog koncentreret om meget populære titler.

boghandel, den vigtigste branche for detailhandelen med nye bøger; kaldtes tidligere for sortimentsboghandel i modsætning til bogforlag og antikvarboghandel.

I Danmark handles nye bøger ad fire kanaler: Boghandlere, som driver butikssalg, og internetboghandel. Direkte bogsalg fra forlag til forbruger gennem kuponannoncer, brochurer, bogklubber og forlagenes hjemmesider; størsteparten af skolebøger sælges i dag direkte fra forlag til de enkelte skoler. Frisalg uden om boghandlerne, som udgør lige under 10% af markedet, foregår hovedsagelig gennem kiosker, supermarkeder o.l.

Kolportagesalg eller dørsalg af bøger og værker i flere bind, som tidligere var udbredt i Danmark, kendes næsten ikke i dag.

Annonce

Køb og salg af brugte bøger sker gennem antikvarboghandel og på bogauktioner.

Boghandleres priser på bøger kan sammenlignes på bogpriser.dk

Historie

Den tidligst kendte handel med bøger, dvs. håndskrifter, foregik i Egypten omkring 1600 f.Kr., hvor såkaldte dødebøger solgtes af bedemænd forud for begravelser. Egentlig boghandel fandt sted i Athen fra 400-t. f.Kr. og spredtes gradvis til andre dele af den klassiske græske og romerske verden.

Efter Romerrigets fald i 400-t. e.Kr. blev boghandel først synlig igen i 1100-1200-t. i forbindelse med oprettelsen af de første universiteter. Senere udviklede der sig en fri handel med håndskrifter, som blev fremstillet kommercielt i Vesteuropa, især Italien.

Efter bogtrykkerkunstens opfindelse i 1400-t. voksede antallet af boghandlere. De første bogtrykkere var også forlæggere, men snart opstod en selvstændig forlagsboghandel. Her solgte forlæggerne deres frembringelser fra egne boder eller gennem agenter i universitetsboderne.

Den tyske bogtrykker Anton Koberger, der etablerede sig i Nürnberg i 1470, drev således 16 bogboder og havde desuden rejsende agenter. Andre bogsælgere drog fra by til by med sortimentet i transportable kasser og opslog deres stader ved kirker og markedspladser. De mistede betydning, da boghandlerne i Europa begyndte at slå sig ned i byerne i 1600-t.

På det tidspunkt var bogsalget, som vi kender det i dag, kommet i gang. I København foregik det bl.a. fra Vor Frue Kirke og Nikolaj Kirke. Med tiden øgedes bogudbudet, og der begyndte at komme klager over, at boghandlerne ud over bøger af religiøst og opbyggeligt indhold også førte titler, der ikke levede op til forventningerne om, hvad man skulle kunne købe i kirkerne.

Boghandlerne søgte efterhånden til andre adresser; i København fik de et nyt hjemsted på Børsen, hvor de første boghandlere rykkede ind omkring 1625. Christian 4.'s børsbygning var indrettet som almindelig varebørs med salgsboder på hver side af midtergangen og var således en tidlig udformning af nutidens butikscentre. Bogsalget på Børsen fortsatte til 1856, året efter at Grosserer-Societetet overtog bygningen.

I 1700-t. skete der en betydelig udvikling af boghandelen, og i århundredets sidste årtier kom læseselskaberne på mode, dvs. sammenslutninger af boglæsere, der anskaffede sig ny litteratur til cirkulation blandt medlemmerne.

1800-t. blev brancheforeningsdannelsernes tid. Kampen for at sikre litterære ophavsrettigheder mod uautoriserede "pirattryk" og for at skabe ordnede forhold på boghandelsområdet førte til stiftelsen af bl.a. Börsenverein der deutschen Buchhändler i Leipzig 1825 og Cercle de la Librairie i Paris 1847.

I Danmark blev Boghandlerforeningen i København (Den danske Forlæggerforening) stiftet i 1837 af bl.a. Jacob Deichmann (Gyldendal), A.F. Høst, P.G. Philipsen og C.A. Reitzel. Foreningens formål blev senere karakteriseret således: "For boghandlerne gensidig tilnærmelse; for handelen større kraft og sikkerhed, bedre orden, fuldkommen organisation. Til vore formål hører det også ved de lovlige midler, som står i vor magt, at virke til opnåelse af et for publikum og boghandlerne lige vigtigt og fælles gode: faste priser".

Men efterhånden som bogbranchen udvikledes, voksede behovet for en boghandlerforening, der var frigjort fra de københavnske forlæggeres dominans. I 1874 tog provinsboghandlerne det første skridt mod en selvstændig organisationsform ved stiftelsen af Provinsboghandlerforeningen, men den opløstes atter i 1890.

I 1891 dannedes imidlertid en levedygtig forening, og i 1893 fik den følgeskab af Sortimentsboghandlerforeningen i København, der i 1917 blev omdøbt til Københavns Boghandlerforening. I 1897 oprettedes der et Forlæggerraad inden for den oprindelige Boghandlerforening i København, som i 1905 omdøbtes til Den Danske Boghandlerforening.

Herefter fulgte en række brydningsår med faglige kontroverser og udmeldelser: Gyldendal i 1918 og Steen Hasselbalchs Forlag i 1922. De to udbrydere vendte først tilbage til foreningen i 1958. Som helhed betragtet forblev forlæggerne i den forening, de selv havde stiftet i 1837.

Dog drog de i 1944 konsekvensen af boghandlernes mangeårige fravær og omdøbte foreningen til Den Danske Forlæggerforening. I 1963 sammenlagdes Den Danske Provinsboghandlerforening og Københavns Boghandlerforening under navnet Den danske Boghandlerforening.

Forlags- og sortimentsboghandel er i dag to adskilte begreber. I Danmark er der kun få boglader tilbage, som firmamæssigt er knyttet til bogforlag. Sortimentsboghandel sker ved butikssalg; de fleste boghandlere supplerer bogsalget med papirvarer o.l. Danmark er et af de lande i verden, der har flest boghandlere i forhold til indbyggertallet.

I de fleste af landets kommuner er der en eller flere boglader, der oftest er sluttet til en af boghandlerkæderne. Ved indgangen til 1990'erne var antallet af boglader ca. 475, svarende til en boghandel pr. 10.825 indbyggere.

Indtil 2001 havde boghandlerne monopol på forhandling af nye bøger, som til gengæld skulle sælges til faste priser, som blev fastsat af forlæggerne; priserne skulle overholdes i udgivelsesåret plus et kalenderår. Derefter var bogladeprisen vejledende. Bestemmelsen var grundlæggende i de samhandelsregler, der var indgået mellem de to brancheforeninger.

Bogbranchens Fællesråd (det tidligere Boghandlerråd) havde som en af sine hovedopgaver at afgøre spørgsmål vedrørende samhandelsreglernes forståelse og gældende praksis. Overtrædelser af reglerne, der endvidere fastslog nedsættelses- og betalingsvilkår i det hele taget, kunne af de to brancheforeninger sammen eller hver for sig indbringes for det særlige Bogbranchenævn.

1.1.2001 ophævedes boghandlernes monopol på salg af nye bøger, hvorefter enhver forretning kan sælge nye bøger, så længe samhandelsreglerne overholdes. Det betød, at en række supermarkeder begyndte en massiv markedsføring af bøger, dog koncentreret om meget populære titler. I modsætning til boghandlerne påtager de nye salgskanaler sig ikke at bestille titler hjem, som forretningen ikke selv har på lager.

Samtidig med eksklusivitetens ophævelse ophørte de krav om faglig uddannelse og lagerføring, som boghandlerne hidtil havde været pålagt af Den Danske Forlæggerforening, og fastprissystemet blev liberaliseret, så forlagene ikke længere havde pligt, men dog stadig ret til at bestemme en fast pris, som nye bøger skal sælges til; de kunne også give en vejledende pris.

Efter nye forhandlinger mellem Den Danske Boghandlerforening, Den Danske Forlæggerforening og KonkurrenceStyrelsen blev fastprissystemet med virkning fra 2006 lempet yderligere, således at forlagene i dag højst kan udgive 10% af deres bøger med fast pris.

Danske boghandlere køber bøger direkte hos forlagene, men med de senere års mange kædedannelser er det blevet mere almindeligt, at boghandlerkæder foretager samlede indkøb hos forlagene med de fordele, som et større volumen indebærer. De største boghandlerkæder er Indeks Retail, der omfatter Bog & idé, Bøger og papir samt BOGhandleren med tilsammen omkring 200 medlemmer, Kon-tur med ca. 65 medlemmer og kapitalkæderne B.O. Bøger og Arnold Busck med hver 18 forretninger.

I udlandet indkøbes bøgerne ofte gennem grossist eller under messebesøg. De ældste bogmesser findes i Frankfurt am Main (fra 1564) og Leipzig (fra 1595); den årlige bogmesse i Frankfurt har stadig stort boghandlerbesøg, men er nu centrum for international handel med bogrettigheder forlæggere imellem. I USA handles bøgerne til boghandlerne bl.a. på den årlige ABA Convention-udstilling, arrangeret af American Booksellers' Association.

I Norden bliver der årligt afholdt nationale bogmesser. Den svenske Bok- & Biblioteksmässa har siden 1986 været holdt i Göteborg (i 1985 alene som biblioteksmesse), den norske Bokmessen siden 1988 i Oslo og det danske BogForum siden 1992 i København.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Erik V. Krustrup: boghandel i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=49015