Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Ole Knudsen

Oprindelig forfatter Lars Boesgaard Seneste forfatter Redaktionen

Ole Knudsen, f. 1959, dansk forlægger. Efter studier i nordisk litteratur fik Ole Knudsen job som bogklubredaktør i Gyldendal i 1985 og blev senere skønlitterær redaktør og pressechef samme sted. 1990-91 var han marketingchef på Det Kongelige Teater, 1992-2000 redaktionchef på Aschehoug, 2000-03 direktør for Gyldendals datterforlag Forum, Spektrum og Fremad og fra 2003 udviklingschef i Gyldendal Koncernen.

Ole Knudsen er bl.a. redaktør for satirehæftet Blæksprutten og forfatter til en lang række bøger og artikler om alt fra kultur til spiritus. Sammen med Sten Wjjkman Kjærsgaard står han bag Lokumsbogen, der igennem mange år har været en populær efterårsudgivelse.

Ole Knudsen er yderst musikkyndig og vandt i 1982 den nordiske popquiz "Hit" i på DR.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Lars Boesgaard: Ole Knudsen i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=200086