Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Harcourt Inc.

Oprindelig forfatter NiEK Seneste forfatter Bodil Hammer

Harcourt Inc., multinational forlagskoncern ejet af Reed Elsevier. Hovedområdet er bøger og elektroniske udgivelser inden for undervisning på alle niveauer. Forlaget blev grundlagt i 1919 af Alfred Harcourt (1881-1954). Det vandt ry for sine litterære udgivelser, der talte navne som Virginia Woolf, George Orwell, T.S. Eliot og Anaïs Nin. Sideløbende med denne litterære linje bevægede man sig ind på undervisningsområdet; i 1969 blev Academic Press købt og senere en række andre videnskabelige undervisningsforlag. I 2001 blev Harcourt Inc. opkøbt af Reed Elsevier. De litterære udgivelser fortsætter i Harcourt Trade Publishers.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Niels Erik Knudsen: Harcourt Inc. i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 19. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=88957