Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Hans Ancher Kofod

Oprindelig forfatter VS-P Seneste forfatter Redaktionen

Hans Ancher Kofod, 1777-1829, lærer ved Metropolitanskolen i København; kendt som skolebogsforfatter.

Til brug i latinskolerne udgav han Historiens vigtigste Begivenheder, fragmentarisk fremstillede for Begyndere (1808) og Geographie for Begyndere (1809).

Som den første forfattede han en historiebog for folkeskolen Udtog af Fædrenelandets Historie til Brug for Landsbyskoler (1816). Bøgerne var kortfattede, den sidstnævnte livligt fortalt; de kom i talrige udgaver og oplag gennem det meste af 1800-t.

Annonce

Hans Ancher Kofod udgav 1816-28 en dansk bearbejdelse af Brockhaus' Konversationsleksikon, se encyklopædi.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Vagn Skovgaard-Petersen: Hans Ancher Kofod i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 20. april 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=107850