Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Tyskland - biblioteker

Oprindelig forfatter TNie Seneste forfatter Redaktionen

På grund af rigets politiske struktur fandtes i ældre tid ikke et fællestysk nationalbibliotek som fx i Frankrig eller i Danmark. Først i 1913 grundlagdes Deutsche Bücherei i Leipzig, baseret på frivillig aflevering fra de tyske forlag; pligtaflevering gennemførtes først i 1935.

I 1947 oprettedes en vesttysk parallel, Deutsche Bibliothek i Frankfurt am Main, forenet i 1990 med Deutsche Bücherei under fællesnavnet Die Deutsche Bibliothek.

For at sikre dækningen af tysk litteratur før 1913 har nogle biblioteker den særopgave at samle ældre tryk fra forskellige tidsaldre: Før 1600: Bayerische Staatsbibliothek, München; 1601-1700: Herzog August Bibliothek, Wolfenbüttel; 1701-1800: Universitätsbibliothek Göttingen; 1801-70: Stadt- und Universitätsbibliothek Frankfurt a.M.; 1871-1912: Staatsbibliothek zu Berlin.

Annonce

I enkeltstaterne fandtes fyrstelige biblioteker, delstatsbiblioteker; flere af disse har stor international betydning: Staatsbibliothek zu Berlin — Preussischer Kulturbesitz med over 9 mio. bind og Bayerische Staatsbibliothek i München med 7 mio. bind, deriblandt verdens største inkunabelsamling. Fremhæves må også Sächsische Landesbibliothek i Dresden, i 1996 forenet med universitetsbiblioteket, og Württembergische Landesbibliothek i Stuttgart med en berømt bibelsamling.

Af landets 75 universitetsbiblioteker er de 45 grundlagt i 1900-t.; ældst er Heidelberg (1386). Meget betydelige er i øvrigt bl.a. Berlin (flere), Erlangen, Frankfurt am Main, Halle og Leipzig. Universitetsbiblioteket i Göttingen blev fra oplysningstiden et forbillede for det moderne forskningsbibliotek; endnu i dag er det Tysklands største universitetsbibliotek (4 mio. bind).

Også i 1800-t. var tyske biblioteker normgivende langt uden for rigets grænser, men 2. Verdenskrig var en katastrofe: ca. 25 mio. bind gik til grunde. En systematisk genopbygning har dog gengivet tyske forskningsbiblioteker en førende stilling.

35 biblioteker er specielt ansvarlige for visse fagområder, og derudover har 4 biblioteker centrale funktioner for anskaffelse og formidling af faglitteratur: Bibliothek des Instituts für Weltwirtschaft, Kiel (økonomi), Deutsche Zentralbibliothek für Landbauwissenschaft, Bonn; Deutsche Zentralbibliothek für Medizin, Köln og Technische Informationsbibliothek, Hannover.

Folkebiblioteker

De britisk-amerikanske idéer gik ikke Tyskland forbi, men blev ikke så let accepteret som fx i Danmark; mange søgte at forbinde dem med klassiske tyske dannelsesbegreber.

Først efter 2. Verdenskrig blev det angelsaksiske "public library" retningsgivende, og især i Nordtyskland findes mange folkebiblioteker af høj kvalitet, fx i Hamburg og Slesvig-Holsten.

I en del byer, fx Leipzig, Lüneburg, München, virker folkebibliotekerne i tilslutning til de ældre videnskabelige stadsbiblioteker.

Læs mere om Tyskland.

Referér til denne tekst ved at skrive:
Torben Nielsen: Tyskland - biblioteker i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 21. marts 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=175800