• Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Spanien - biblioteker og arkiver

Oprindelig forfatter JoeJe Seneste forfatter Redaktionen

Spaniens nationalbibliotek er Biblioteca Nacional i Madrid, grdl. 1716 af Filip 5. For forskningen er biblioteker ved institutter og akademier ofte vigtigere end universitetsbibliotekerne; blandt disse er det i Madrid det betydeligste. Flere universitetsbiblioteker ejer bogskatte fra klostre, der sekulariseredes i 1828. I 1928 vedtog parlamentet at oprette folkebiblioteker; indtil nyeste tid har de imidlertid været svagt udviklet. Mange kirker og klostre har betydelige samlinger af især middelalderlitteratur.

De fire betydeligste arkiver er Det Nationalhistoriske Arkiv i Madrid (1886), de spanske kongers arkiv i Simancas (1542), Den Aragonske Krones Arkiv i Barcelona (grdl. i 800-t.) samt arkivet i Sevilla vedr. det spansktalende Amerika (1781).

Læs mere om Spanien.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Jørgen Jensen: Spanien - biblioteker og arkiver i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 23. oktober 2017 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=162809