Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

J. Christian Bay

Oprindelig forfatter PBir Seneste forfatter Redaktionen

J. Christian Bay, Jens Christian Bay, 1871-1962, dansk-amerikansk bibliotekar. Uden at være student fik Bay en naturvidenskabelig uddannelse ved Københavns Universitet og emigrerede 1892 til USA. Her blev han 1901 medarbejder ved Library of Congress og i 1905 knyttet til det private John Crerar-bibliotek i Chicago; under Bays ledelse 1928-62 udviklede dette bibliotek sig til et af USAs betydeligste inden for medicin og naturvidenskab. Bay opretholdt livet igennem et nært forhold til Danmark og tilhørte de toneangivende dansk-amerikanske kredse.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Palle Birkelund: J. Christian Bay i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 14. juli 2019 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=44873