Redaktion og opdatering af indholdet på denstoredanske.dk er indstillet pr. 24. august 2017. Artikler og andet indhold er tilgængeligt i den form, der var gældende ved redaktionens afslutning.

  • Artiklens indhold er godkendt af redaktionen

Emanuel Sejr

Oprindelig forfatter ESoeh Seneste forfatter Redaktionen

Emanuel Sejr, 1891-1980, dansk bibliotekar og lokalhistoriker, knyttet til Statsbiblioteket i Aarhus 1913, overbibliotekar 1936-57. I 1920'erne spillede han en vigtig rolle i forhandlingerne om Statsbibliotekets dobbeltfunktion som folkebibliotekernes overcentral og bibliotek for det kommende jyske universitet; som overbibliotekar sikrede han institutionens nybygning ("Bogtårnet") i Universitetsparken.

I sit lange otium helligede han sig den lokalhistorie, som han siden 1920'erne havde dyrket i Aarhuus Stiftstidende; det blev til talrige bøger om teatret, havnen, gaderne, trykkerierne og personalhistoriske emner. Sejrs Aarhus-historiske arkiv, der er på ca. 110 000 sedler, er fortsat et nyttigt hjælpemiddel. Han blev æresdoktor ved Aarhus Universitet 1962.

Annonce

Referér til denne tekst ved at skrive:
Ejgil Søholm: Emanuel Sejr i Den Store Danske, Gyldendal. Hentet 18. oktober 2018 fra http://denstoredanske.dk/index.php?sideId=157172